Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anders Krogvig: Stil og sprog - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anders Krogvig.
av tradition og skiftende skjæbnc. Sterkere eller svakere blir
den nationale farvning efter styrken av folkekarakteren, ster
kere og svakere indenfor det enkelte lands historie, efter
styrken og intensiteten i det nationale liv. For at ta endnu
et eksempel fra knnsthistorien : Den romanske stil som naadde
os i den mægtige opgangsperiode vi kalder vikingetiden, fik
paa norsk grund en utvikling av saa sterkt særpræg at den
endnu staar som vor betydeligste indsats i stilhistorien.
Renæssansen derimot nåar os i en aandelig og materiel ned
gangstid; folkeeiendommeligheten formaar derfor heller ikke
at opta bevægelsen i sig, arbeide videre paa den og forme
den i sit billede. Det er næsten bare fattigdommen og den
svigtende smag som ved denne leilighet har været med om
at forme det nationale særpræg. Men overalt der en folke
individualitet er vaaken og virksom, vil vi møte tidsstilen i
national avændring. Stilen er det samlende formelle uttryk
for folkekarakteren som for tiden.
Endelig: et kunstverks form kan ogsaa bære præg av
individet som har skapt det. Det behøver ikke altid at være
tilfælde, ja er det yderst sjelden paa et primitivt kulturtrin.
Jo primitivere et folks kultur er, des mer ensartet er dets
stil, og den primitive kunst gir saaledes det klareste og tyde
ligste billede av grunddragene i folkesjælen. Hit hører største
delen av vor oldtidslitteratur og det vi bruker kalde folke
digtningen. I sagaerne, den middelalderlige ballade og folke
eventyrene møter vi et stilsystem som er gjennemført med en
strenghet som aldrig paa kulturtrin hvor digtningen er blit
individuel kunstdigtning. De nævnte verker stammer fra tider,
da som Geijer sier «et helt folk sang som én mand».
Nu er det ganske visst saa, at heller ikke indenfor en
høiere kultur formaar individerne altid at sætte et personlig
præg paa sit arbeide. Det hører tvertimot til undtagelserne.
De fleste mennesker har i dagliglaget et personlig sæt at ut
trykke sig paa, men de aller færreste evner at føre noget av
dette over paa papiret. Skal de til at skrive, gaar de ind i
en færdig, tillært manér. En individuel kunstnerisk stil for
utsætter et sjælelig indhold av en viss oprindelighet og
styrke og desuten en kunstnerisk trang og evne til at
finde en form som slutter om indholdet. Er disse forutsæt
ninger tilstede, kommer kunstverket altsaa i sin form til at
aabenbare en tids, et folks og et individs karakter.
120
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
