Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anders Krogvig: Stil og sprog - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anders Krogvig.
offentliggjørelsen av sine teorier, som snart skulde faa be
stemmende indflydelse baade paa samtidens naturanskuelse
og dens historiske syn altsaa i 1850-aarene - starter det
19de aarhundrede sit store kunstneriske gjenreisningsarbeide
paa haandverkets, industriens og arkitekturens omraade paa
et grundlag av synsmaater, som staar stik i strid med dem
som tiden ellers bygger paa. Det 19de aarhundredes stilefter
ligning og restaureringsmani er uten videre en fornegtelse av
samtidens bedste og fremtidsrikeste tanker.
Dette mislykkede kunstneriske gjenreisningsarbeide hviler
paa synsmaater som er nær i slegt med dem, som kom til at
danne grundlaget for det norske maalstræv. Man dyrket i de
forskjellige lande med forkjærlighet en eller anden historisk
stil som blev anset som særlig national: i Tyskland renæs
sansen, hos os den romanske «dragestilen» som dens popu
lære navn kom til at lyde —, i England gotiken o. s. v., og i sorg
løs uvidenhet om sammenhængen mellem stof og form drev man
det til at støpe maskinhjul med ekerne formet som gotiske spids
buer. Vi har i nærheten av Kristiania et ypperlig monument
over dette stillageri: Oscarshal. Denne snurrige lille kuriositet
har engang været uttryk for tidens høieste kunstneriske be
stræbelser. I virkeligheten er denne «gotiske» teaterdekoration
med alt sit «stilrigtige» og fuldstændig übrukelige indbo en
eneste stilløshet.
Resultatet av dette «kunstneriske gjenreisningsarbeide»
svarte ikke til forventningerne. I længden var det siet ikke
behagelig at sitte i stoler, hvis form var lagt saa nær som
mulig op til en gotisk kirkebygnings, og større stas var det
heller ikke ved at se en dragekjæft gape mot sig hvor en vendte
sig hen i sin egen stue. Man blev kjed den «nationale stil»,
fordi den siet ikke var stil, fordi den ikke var et nødvendig
utslag av tidens fordypelse i sig seiv og av dens arbeide med
sine egne problemer, men en vilkaarlig valgt manér. Der
for kunde den ogsaa lægges paa hylden, nåar man var blit
lei den, og gi plads for en anden historisk stilart, og paa
denne vis kom de sidste halvhundrede aar ikke bare én, men
flere gånger til at gjennemvandre hele stilhistorien. Stilen skif
tet like saa let og like saa hurtig som moden paa damehat
tene. Stilen var blit en modesag ikke en nødvendighet.
Det gik fulde halvhundrede aar, før det gik op for de
124
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
