Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anton Heiberg: Nils Collett Vogt: Therese
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anion Heiberg.
blev hun ham uundværlig. Av pur snobbethet vilde han
allikevel ikke gifte sig med hende. Og gjorde det omsider
halvtvungent og halvgjerne, skjønt han elsket hende. Da
Therese ønsket ophør av forholdet dem imellem, fandt han
derfor hendes følelse rimelig, fordi han hadde krænket hende.
Og hun lot ham tro at hun var krænket. Og han respek
terte hende for det. Og var snild og god mot hende som al
drig før, og kom til at elske hende inderligere. Han længtet
hett og led übillig i hendes nærhet. Men var hensynsfuld,
aldrig paatrængende, altid omsorgsfuld, hyggelig og elskvær
dig. Han vilde vinde hende. At det var blit til noget mellem
slegtningen og Therese, var han ikke i tvil om, men ønsket
intet bestemt at vite. Det gjorde ham ondt, men han for
klarte sig det: Saan som det var mellem ham seiv og
hende, var jo det naturlig nok. Han hadde saaret hende
bort fra sig. Og hun var ung og sund. Han bare søkte at
være dobbelt elskværdig og levet videre i haabet om tilslut
at vinde. Indvendig blev han allikevel såar og bitter og sky
sel vom han trodde han «forstod», greide han ikke at
holde det borte. Han søkte at dække sig bak et spøkende
væsen. Nu og da og efterhaanden oftere stivet han sig op
paa et litet glas. Og gav da gjerne avløp for en del av sin
bitterhet ved sarkastiske smaastik og antydninger. Bakefter
pinte det ham, for han vilde være snild mot hende. Av og til
tænkte han at skyte sig et punktum for panden, men om Therese
stundom kneiste kaut, var hun inderstinde den svake, som trængte
støtte, og han følte skyld og vilde være hende den faste borg,
hun skulde kjende i ryggen og kunne vende tilbake til.
Albert Hvass saa kanske ikke Therese som hun var,
forstod hende vel kun omtrentlig. Men han følte hende.
Han hadde et fast holdepunkt i livet: Han elsket Therese.
Og i sin kjærlighet følte han ind til .noget værdifuldt i hende,
som han visste maatte komme til utfoldelse en dag. Det levet
han paa og det levet han for. Han var fin og overbærende indtil
svakhet. Skyldtyngselen fordi han dengang hadde vraket hende
som ikke god nok og følelsen av egen lumpenhet g jorde ham for
staaelsesfuld og skaansom i bedømmelsen av hende. Trofast
hegnet han om hende, og trofast og fin holdt han fast, saalæn
ge han kunde være hende til nytte. Glædet sig over at være den
som kunde gi, og nød trods alt en lykkefølelse ved det.
138
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
