Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Aubert: Kunst og skole i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109 Karl Aubert.
historisk aand som hindrer nye, friske tilløp fra at vinde
vekst og utbredelse. De forskjellige tiders stilarter, gotik,
renæssanse, barok o. s. v., blir flittig studert og efterlignet.
Og denne lammende interesse for «Altmeisterstil» fandt en
frugtbar grobund i den griindertid som fulgte med det sterke
økonomiske opsving i Tyskland i aarene efter 1870—71. I
de mange velhavende borgerhjem som blev dannet i denne
tid av folk som hadde svunget sig op i samfundet, blev det
en modesak at anskaffe bohave og utsmykning i «Altmeister»-
stil. Det er da ingen under at Tyskland længer end de vest
europæiske land blev hængende fast i denne slaviske efterlig
ning av det gamle og blev liggende tilbake for de andre land
i nyskapende virksomhet. Fra verdensutstillingen i Phila
delphia 1876 kunde utstillingens tyske kommissær sende breve
hjem som i skarp form fastslog Tysklands nederlag overfor
de andre nationer, fastslog mangelen paa smag og mangelen
paa fremskridt i det rent tekniske. Og endnu paa verdensut
stillingen i Chicago i 1893 er der forholdsvis liten fremgang at
spore.
Den brist i sansen for ydre form og farve som er saa
paafaldende i det tyske samfund, gjenspeiler sig ogsaa i sko
len, baade den høiere skole og folkeskolen. I den undervis
ning som blev git i gymnasiet, var der nok av æstetik, av
interesse for form. Men denne undervisning i formsans var
udelukkende knyttet til ord og literatur, til den antike og
nationale literatur, og førte bort fra virkeligheten og nutids-
livet. Og ellers var den meste undervisning lagt som om
skolens eneste formaal var at utvikle tænkeevnen og opøve
hukommelsen. Det arbeide som blev krævet av eleverne
utenfor det som skal til for at lære og forståa, var i altfor
ensidig grad formel reproduktion og efterligning. Rikere og
værdifuldere blev undervisningen da naturfagene i sidste
tredjedel av det 19de aarhundrede hadde vundet plads inden
for skolen. Dermed blev paa helt ny maate lagt beslag paa
elevernes iagttagelsesevne og selvstændige slutningsevne. Men
endnu kunde det sies at den utdannelse skolen gav, var for
ensidig intellektuel og abstrakt.
Der var nok allerede fra omkr. 1850 av dem som vilde
ha billedkunsten ind i skolen. Men for det første gjaldt
kravet bare den høiere skole og dernæst væsentlig den antike
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
