Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Aubert: Kunst og skole i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Karl Aubert.
at omtale. Fremfor alt maa al kritik höides borte. Barnet
skal lære at nyde, ikke at kritisere. Kunsthistorie som eget
fag i skolen er ikke at anbefale. Hovedsaken maa være op
øving i at se. Man bør ikke la barnene begynde for tidlig
med maleri ikke før i 12-aars alderen, med skulptur og
arkitektur ikke før i 14-aars alderen ikke la dem faa for
meget og ikke gaa for raskt frem.
Det sier sig seiv at værdien av slike øvelser som dem
Lichtwark har drevet i «Kunsthalle», i høi grad er avhængig
av lærerens personlighet. Oftest vil sikkert det rigtige være bare
at la eleverne faa leilighet til at komme i museet og seiv finde
sig frem. Museumsbesøk kan heller ikke komme til at indta
nogen stor plads i en skoles daglige liv. I en stor by lægger
baade elevernes antal og de lange avstande hindringer i veien.
Fra at føre eleverne til kunsten er veien imidlertid ikke
lang til ønsket om at føre kunsten ind i skolen, i form av
pryd for væggene i værelser og gånger. Av økonomiske
grunde kan skolerne bare i de sjeldneste tilfælde bli prydet
med originalkunst saaledes som f. eks. nogen skoler i Sve
rige er det. Her har malere som Carl Larsson, prins Eugen,
Bruno Liljefors, A. Törnemann og Georg Pauli malt en række
billeder i enkelte av Stockholms og Göteborgs største skoler
med emner fra svensk natur og svensk og gammelnordisk
kulturliv (se August Brunius i «Kunst og Kultur», 1911, s.
188—9). En temmelig enkeltstaaende undtagelse er det vel
ogsaa at en skolemand har talent og utdannelse nok som
maler til at kunne pryde en skole med billeder av værdi,
slik som overlærer Karl Freytag i Miinchen, som i de sidste
par aar har været ifærd med at utstyre den skole han staar
i spidsen for - - den nye og vakre folkeskole ved Winnthier
platz med en række billeder med emne fra Miinchen seiv
og byens nærmere og fjernere omegn.
I regelen vil en skole maatte nøie sig med reproduktio
ner. Indtil begyndeisen av dette aarhundrede var det i Tysk
land noksaa tilfældig om der kom til at hænge billeder paa
væggene i en skole. Endnu dengang var det vel mest i
de høiere skoler at man fandt billeder paa væggene, og da
oftest fotografier av antik skulptur og arkitektur eller repro
duktioner av anden gammel kunst. Naar der nu knapt nok
iindes den skole i Tyskland hvor vægbilledet ikke har holdt
190
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
