Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Aubert: Kunst og skole i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Karl Aubert.
Han tror ikke spørsmaalet lar sig løse ved ophængning av re
produktioner efter kunstverker, fordi det menneske som 1
eller Va aar igjennem har set de samme reproduktioner paa det
samme sted, tilslut overhodet ikke ser dem mere, og dernæst
fordi en eller seiv flere reproduktioner neppe kan frembringe
et velgjørende indtryk av farve. «Jeg tror ogsaa,» skriver
han, «at man paa enklere maate end gjennem aldrig saa for
træffelige kopier av seiv de bedste forbilleder kunde gjøre et
værelse hyggeligere og vakrere hvilket vistnok er uende
lig meget vanskeligere hvis man fremfor alt gav det godt,
klart lys (ved vinduernes fordeling, ved passende proportioner
i længde, bredde og høide), men især hvis man gav det et
venlig utseende ved et kraftig strøk av farve. En enkel strek
i den rigtige høide beliver hele væggen, en dypere tone under
den (for renslighetens skyld i oljefarve), en lysere, men dog
stadig farvet tone ovenfor kan gi det passende og rikelig op
lyste rum et venlig utseende. Blomster
foran vinduerne, frie pladser foran skolehuset, grønne trær
som kaster lystige reflekser ind i værelserne, vilde naturligvis
i høi grad støtte det behagelige indtryk —.»
Til disse ord kan dr. Spanier oplyse at Hamburgs lærer
forening allerede hadde været opmerksom paa betydningen
av at skolevæggene blev malt med vakre farver. I en hen
vendelse til «bygningsdeputationen» hadde den opfordret
denne til ikke at la haandverkere uten farvesans vilkaarlig
faa utstyre klasseværelserne. Da dr. Spanier i sit svar til
Max Liebermann fremdeles taler vægbilledets sak, skriver
Liebermann tilbake at han paa ingen maate er en motstan
der av den idé at ha billeder paa væggene i et skoleværelse,
men han raener at det ikke er nok til at gi værelset et be
hagelig utseende, og at særlig ufarvede reproduktioner av
malerkunst eller billedhuggerkunst har liten værdi.
Vi ser i denne brevveksling et eksempel paa hvorledes
ønsket om at føre kunsten ind i skolen fører til kravet om
at skoleværelset, ja hele skolebygningen skal tilfredsstille
kunstneriske fordringer. Paa dette punkt har i Tyskland
skolemænds og arkitekters ønsker møtt hinanden. Av de
mange opgaver som den moderne by har stillet arkitekturen,
er den store skolebygning merkelig nok om ikke den
sidste, saa dog en av de seneste den har tat op eller rettere
194
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
