Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Om fædrelandsfølelse og den verdensmenneskelige bevissthet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anathon Aall.
De humane idealer hos stoikerne fik paa et enkelt punkt
betydning for det politiske liv, fra den stund ro m e r n e tok
dem op. Det skedde omtrent paa Kristi tid.
Romerne har efterlatt til slegten to historiske storverker
av rang: Den politiske tanke om et verdensherredømme og
romerretten. Det er til det sidste punkt, til romerretten, at
den utvikling knytter sig som det her er tale om. Oprindelig
laa det romerske væsen saa langt borte fra den kosmopolitiske
tanke som vel mulig. Det var tvertom fædrelandsprineippet
drevet op til høieste spidse. Romerretten var en konstruktion
udelukkende myntet paa romerske borgere. Men livet kom
med dets egen sterke logik til at sprænge de trange rammer
for synet paa offentlig ret og offentlig moral. Romernes herre
dømme strakte sig efterhaanden ut over en mængde fremmede
folk som ikke var romerske borgere. Dermed stod frem et sær
egent problem. Og vi blir vidner til en eiendommelig utvikling.
De romerske dommere og retslærde, prætorer og juris
consulti var dannede mænd. Til dannelsen i hin tid hørte
ogsåa kundskap i græsk filosofi. Saaledes lærte de Stoa at
kjende, og et stoisk begrep hjälp dem i deres arbeide med
retsteorien, begrepet: Det rimelige, det som billighet kræver.
Læren om det som er ret og billig og den stoiske opfatning
at menneskene i grunden er jevnbyrdige fornuftvæsener, gled
ind i den almindelige bevissthet. Det gav støtet til et nyt rets
institut: Folkeretten eller naturretten.
Den tanke fik indgang at ved siden av den særskilte
positive ret var der en ret for alle mennesker, en naturlig
ret, bygget paa almenmenneskelige fornuftprincipper. Og denne
synsmaate har siden ikke gaat tapt, men har lagt humane
grundsætninger ind baade i den mellemfolkelige privatret og
i synet paa de rette regler for det statsretslige mellemværende
mellem folkene. Den i sin grund kosmopolitiske tankerørelse
tok nyt opsving i det 17. aarh. og fremefter, da den nyere
folkeret blev grundlagt av Hugo Grotius og senere utviklet
av mænd som Pufendorf og Thomasius. De teoretiske for
utsætninger: læren om den medfødte übedragelige retskjensle
tror man ikke længer paa, men efter sin aand råar den kos
mopolitiske retstanke fremdeles, ja vokser uten stans; og det
er den som fra de spæde spirer i oldliden har utviklet sig
til at bli kilden for det mellemfolkelige samstræv og de folke-
210
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
