Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Keilhau: Politikere: V. Fru Qvam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Politikere.
stemmeret paa samme vilkaar som den kommunale. I 1910
faar de almindelig kommunal stemmeret, og lovens sanktion
medfører Arctanders dramatiske sortie paa 5-aarsdagen for
unionssprængningen. I 1913 kommer en enstemmig stor
tingsbeslutning om almindelig politisk kvindestemmeret. Fra
1908 av har den norske regjering latt sig officielt repræsen
tere ved de internationale kvindestemmeretskongresser.
De nye vælgere viser ogsaa en langt større interesse end
man kunde antat paa forhaand. For av de mange tal bare
aa ta ett: ved stortingsvalget i 1912 stemte i kjøpstæderne
73,8 i % av de stemmeberettigede kvinder mot 72,0 i % av de
stemmeberettigede mænd.
Foråt en bevægelse i løpet av faa aar skal kunne vinde
frem fra übemerkethet til slutseir, maa den være dypt
historisk begrundet og desuten møte et samtræf av mange
held. Begge dele var tilfældet her. De norske kvinder har
altid hat en forholdsvis fri og agtet stilling. Der gaar en
übrutt linje fra sagaernes ætstolte hustruskikkelser og frem
til kvinden med den fulde stemmeret. Kravet om den poli
tiske likestilling møtte i vort samfund ingen mur av selv
gode fordomme. Ingen imperialistiske erobrerdrømme, ingen
fastgrodd overbevisning om nødvendig forbindelse mellem
vaabenbruk og herskermagt la kvinderne hindringer iveien.
Vore mænd var ridderlige kanske ogsaa svake og efter
givende. Forholdene var smaa og trange og kravene til
offentlig arbeide næsten overvældende; det var ikke let aa
vise villige hjælpere tilbake. Det teoretiske spørsmaal hadde
hat det held aa bli reist og næsten utkjæmpet rent literært,
forinden partierne hadde faat bemægtiget sig det og program
formet det. Saken naadde sin principieile hovedavgjørelser
mens endnu det 19de aarhundredes idé om de politiske
menneskerettigheter var levende, og forinden suffragetterne
hadde gjort den ugleset ved den kamp mot kirkebygninger
og kulturmindesmerker, som siden er kommet paa moten
mellem mændene. Seiv om man medgir alt dette og mere
til, kan det ikke negtes, at bevægelsens ledelse maa ha hat
en ganske stor andel i dens særsynte serie av seire.
Det er saaledes sandt, at kvindestemmeretten naadde frem
paa et heldig tidspunkt. Men ledelsen var ikke uten fortje
neste avz[det. Den* forstod aa vælge de rette øieblik til aa
229
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
