- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Seksogtyvende aargang. 1915 /
238

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Keilhau: Politikere: V. Fru Qvam

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Wilhelm Keilhau.
Wilhelm Keilhau: Politikere.
spørsmaal, vilde fru Qvam som ingen anden kvinde i Norge
fortjent aa komme paa tinget. Hun vilde været en værdig
repræsentant og faat stor indflydelse. Det første store uheld
norsk politisk kvindebevægelse hadde, var da det istedenfor
hende blev en übegavet kristianialærerinde, som gjorde den
første kvindelige indtræden i tingsalen, til minde om hvilken
vemodige begivenhet man nu paatænker aa ophænge et bil
lede i Stortingets portrætgalleri.
Men i historiens galleri er det fru Qvams, som vil faa
den første plads av vore kvindepolitikere. Og eftertiden vil
kjende hende bedre end vi.
Begivenheterne har tilbakevirkning. Mange navn som
lyste i samtiden, vil siden bli glemt, fordi de ikke knyttet sig
til det, som siden vandt frem. Men kvindernes internationale
stemmeretskamp er den eneste virkelig originale kulturbevæ
gelse i dette aarhundrede. Dens seir i Norge hadde en be
tydning, som vi herhjemme ikke gjør os nogen klar forestilling
om. Paa dette felt og paa dette felt alene har nutidens
Norge været foregangsland. Fru Qvam er derfor en av de
eneste norske politikere idag, man kan betegne som en ver
denshistorisk skikkelse.
Det kan synes underlig aa fremhæve dette i disse tider,
da kvinderne rundt om i Europa har mindre politisk ind-
Uydelse end nogensinde, og mændenes verden viser kraft
utfoldelser som aldrig før. Men vi skal huske paa, at der
kommer en eftertid. Dagens resultater er omvendt propor
tionale med dens kræfter. Og det synes aa hjælpe saa litet,
om mændene tænker rigtig, nåar de føler galt. De mange
diplomatiske høker med alle regnbuens navn synes forresten
heller ikke aa blotte mange rigtige tanker. Det viser sig, at
verdens største avgjørelser ofres mindre saklighet og mindre
indsigt end noget anlæg av en parceljernbane. Efter sensom
merdagene 1914 lar dogmet om mændenes særlige hersker
evne sig ialfald ikke længer opretholde som übetinget em
pirisk sandhet.
238

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:28:14 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1915/0246.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free