Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hulda Garborg: Kvinderne og samfundet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hulda Garborg.
fienden, uten seiv at ane det. Det gjorde de nemlig i det
øieblik de forlangte fuld likestilling i alt, helt fra den
første opdragelse.
Jeg tror selvfølgelig ikke, at kvinderne er et lavere
væsen end manden; men jeg tror hun er et an det, og ut
fra det maa vort samfund bygges.
Og jeg tror ikke, at den kvindesak som er vokset frem
av en forceret samfundsutvikling, kan løses som et særskilt
fænomen; jeg tror den alene kan løses sammen med en
række andre samfundsspørsmaal, først og fremst jordspørs
maalet. Dette er nemlig i sin dypeste grund spørsmaalet om
en decentralisering, som atter vil gi plads for hjem og barn,
og dermed for nye livs- og samfundsidealer i det hele. Eller
rettere for gamle idealer i ny form.
Vi kan, som ældre kulturfolk har gjort, løpe linen ut,
eller vi kan føre udviklingen ind i nye spor, belært av andres
dyrekjøpte erfaring. I alle tilfælde har vi en lang vei at gaa,
før vi atter nåar normale forhold. Men vi staar overfor
valget; ti alle er vel enige om at der er nødstilstand i de
moderne kultursamfund.
Det forfærdelige som nu foregaar ute i Europa, viser det
bedre end alt andel, og det vil sikkert hjælpe os til at lære
om igjen en hel del glemte sandheter; det er det eneste lille
glimt av lys over det djævelske drama som i disse dage op
føres for vore øine.
Altid nåar menneskene som nu tørnet sammen i van
vittige verdenskrige, kan man række aarsakskjeden op og
finde, at den dypeste grund til katastrofen var at de enkleste
naturlove var glemt og alt hellig vanhelliget, saa rovdyr
drifterne kom paa overflaten. Naar det sker, vil helvedes
sluser altid en dag aapne sig og uhumskheten velte ut over
verden i brede, blodige strømme.
Og de kan ikke stanses, før alt ondt er utbrændt.
Men av asken stiger en liten lys tanke op mot himmelen.
Og den tanken er saa gammel som menneskenes historie;
den er kjernen i alle religioner og i alle ædle statsmænds
drømme ; og altid kommer den skjønnere og sterkere tilbake,
saa at engang maa den seire. Trodde vi ikke det, maatte
vi alle forsumpe i pessimisme.
I alle verdensdele har tanken været oppe; Hiawatha,
240
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
