Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Lexow: Er kubismen et tilfældig fænomen?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Er kubismen et tilfeldig fænomen?
forskjellige kunstneriske idealer, nåar det gjælder billed
kunsten.
Jeg mener da, at vi nu staar ved overgangen til en ny
stor kunstnerisk periode, en dekorativ periode, hvis idealer
først og fremst blir stilskjønhet og uttrykskraft, men som
kommer til at interessere sig meget litet for den imiterende
virkelighetsgjengivelse.
Grunden synes mig at være en dobbelt, en rent indre
grund og en ydre. Den indre grund er den, at naturalismen
nu har naadd grænsen. Virkeligheten har ikke saa meget
mere at by paa; det er næsten ikke mulig at finde den ting, den
belysning i naturen, som ikke har været gjengit. Virkelig
heten har været gjennemsøkt; alt har været behandlet. Der
staar ikke andet tilbake for naturalismen end at tygge drøv.
Men kunsten er ingen drøvtygger; den kunst, som begynder
paa det, den er dødsdømt. Naturalismen har jo i det hele
tat sin selvfølgelige grænse; muligheterne er ikke uendelige.
Men likesaa vigtig som dette er en anden grund: den
naturalistiske kunst holder paa at bli overflødiggjort av foto
grafien. Her er vi inde paa et nyt moment, som jeg hittil
ikke har berørt: den naturalistiske billedkunst har hat en
betydning utover den rent kunstneriske. Den har tjent til at
fastholde et billede; den har været det eneste middel til at
opbevare en virkelighet for øiet. Det er helt selvfølgelig, at
dette faktum, at billedkunsten var tidligere tiders eneste mid
del til at gjengi naturen, det har spillet en umaadelig stor
rolle. Det er klart, at dette maa ha egget kunstnerne til
naturalisme. Stoltheten over at kunne fæste virkeligheten
paa lerretet har gaat ind som et selvfølgelig led i kunstne
rens følelse for sit verk, i hans interesse for sin kunst, i hans
kunstideal.
Men nu, som fotografien er naadd saa langt, at spørsmaa
let farvefotografering allerede halvveis er løst, nu mister na
turalismen pludselig en væsentlig del av sin eksistensberetti
gelse. Fotografien erstatter den og mere til. Den naturalistiske
billedkunst holder paa at overflødiggjøres.
Det er derfor ikke usandsynlig, at det ikke blot er den
anden store naturalistperiode i kunsthistorien, som slutter
nu, men at det er den anden og sid ste.
Omtrent saadan ræsonnerer da kubisterne. Naturalismen
263
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
