Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Lexow: Er kubismen et tilfældig fænomen?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ei- kubismen et tilfældig fænomen?
Henrik Sørensen, av hvem vi sikkert kan vente os over
maade meget. Man har søgt at gi denne bevægelse navn og
har kaldt den «ekspressionisme». Det er ikke noget daarlig
navn : det fortæller om en kunst, som ikke længer vil gjengi
en virkelighet, men som vil være uttryk for en fri kunstner
personlighet. Men navnet er dog for snævert; det fortæller
intet om den dekorative bevægelse, som gaar sammen med
denne følelseskunst ; det fortæller intet om Gerhard
Munthes kunst. I det hele tat blir det vel umulig at sam
menfatte de moderne kunstneriske bevægelser under ett navn.
Og det er naturlig nok. Ti i virkeligheten findes der intet
fælles positivt program, gudskelov! Det eneste, der er fælles,
er det negative: den moderne kunst vil ikke længer være
naturalistisk; virkelighetskunsten har utspillet sin rolle.
Det vil kanske for mange synes uvant og urimelig, dette,
at virkeligheten ikke længer vil bli kunstens maalestok og
rettesnor. Men igrunden tror jeg, de fleste allerede übevisst
er langt paa vei til dette synspunkt. Det er nemlig et faktum,
at menneskene i vor tid i langt sterkere grad end nogengang
tidligere er istand til at nyde alslags kunst. Man nyder Rem
brandt og man nyder Botticelli; man nyder japanerne og
man nyder middelalderens dekorative kunst, ægyptisk tyngde
og monumentalitet og rokokoens elegance. I denne evne til at
nyde alt ligger spiren til en virkelig forstaaelse av det artisti
ske ved kunsten. I den omstændighet, at man ikke for nogen
pris vilde, at disse kunstnere og kunstperioder skulde ligne
hinanden, men at man netop nyder forskjellen mellem dem,
i den omstændighet ligger i virkeligheten et frafald fra
naturalismen. Ti naturalismens yderste konsekvens det er
likheten som kunstnerisk ideal, likhet med virkeligheten og
derved indbyrdes likhet.
Men det er allikevel længe til den moderne kunst kan
gjøre regning paa nogen almindelig forstaaelse. Og altid vil
der være strid om kunstneriske principper; men det er neppe
sandsynlig, at den nogengang vil være saa skarp som nu.
Ti nu staar deri store, strid. Heldigvis formaar dog ikke
motstanden at forhindre, at der ustanselig skapes god kunst.
Hvis man virkelig trodde, at al den uforstand man støter
paa overalt, hvor det gjælder kunstneriske spørsmaal, at
denne uforstand virkelig hadde nogen indflydelse paa den
265
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
