Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Stang: 1814—1914
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Storting og regjering et nyt præg.
Fredrik Stang’.
Det var den ene av utviklingslinjerne; la os saa se paa
den anden. Vor forf at ning er ændret fra likevegtsfor
holdet mellem statsmagterne til overvegten i Stortinget; seiv
administrationen er for en stor del kommet i Stortingets
haand.
La os se paa det. Er det bare vinding, eller er der
ogsaa her noget, som er blit borte paa veien? For vor
tanke er det jo umulig, at nogen regjering kan bli sittende
i længden, naar den har et flertal i Stortinget mot sig. Det
gamle styre, slik som det var i dets sidste aar, staar for den
nulevende slegt som noget fremmed og fjernt, som den ikke
længer kan tænke sig levende. Men la os allikevel se litt paa
det og tænke de gamles tanker omigjen.
Det som de gamle mente var, at de dygtigste skulde styre,
og dygtigheten til at styre fik man som regel ikke uten at
være utdannet til det. Skal man kunne styre et land, maa
man ha vænnet sig til at tænke ålment; man maa se bort
fra sine egne og sine standsfællers særinteresser og søke at
naa det, som er til hele det samlede lands gavn. Men evnen
til at opfatte det hele samlede lands behov og til at se bort
fra alle spliltende særinteresser, faar man først ved tæn,kning,
og ved opøvning, støttet paa kundskap. Derfor og det
vedkjendte de sig fuldt ut – er det ikke flertallet, som skal
styre, men de dygtigste. Grundlaget for hele systemet er, at
stemmeretten ikke skulde være almindelig: man skulde for
søke ved stemmeretsreglerne at faa tat ind til aktiv statstjeneste
de befolkningslag, hvis medlemmer præsumtivt var bedst
ntdannet.
Dette system hvilte paa grundloven, slik som den blev
formet i 1814. Stemmeretten var begrænset. Det var iuldt
alvor, naar det stod i grundloven, at kongen vælger seiv et
raad av norske borgere, og slik som jeg læser grundloven,
var det tydelig sagt, at kongen hadde veto i grundlovs-
saker.
Men grundloven blev ændret, og derved maatte det gamle
system falde. Vi fik aarlige Storting, statsraaderne kom ind i
tinget, stemmeretten blev almindelig. Dermed var den gamle
styreform blit umulig. Statsraadet maatte søke sin støtte i
Stortingets flertal, og den almindelige stemmeret gav baade
278
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
