Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Matti Aikio: Blodakeren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bevissthet.
Matti Aikio.
er der, og som bare de faa utvalgte smertens røster har faat
til at gi et ekko?
Sagtens fordi vi endnu ikke kan bære den, og den alt
ordnende være lovet for, at indforlivelsen ikke kan følge i
hælene paa vor viden. Kunde den det, blev livet grænseløst
og uutholdelig. Vor viden er som den vind, der farer over
jorden, og vor følelse som det blomsterar, som fanger et
fnug av det blomsterstøv, som gyver med vinden.
Men dit bærer det allikevel uvægerlig med os. Allerede
de rent ydre, elementære företeelser stikker op veien for os.
Kulturen, de stadig strammende samfundsforhold internerer
den ene efter den anden av vore lidenskaper, samtidig med,
at vor almene sensibilitet økes og fortærtes. Det brænder
indover. Men hvor uhyre fast vi sitter i vor übevisste
verden, det har vi vidnesbyrd om idag, da verdens største
katastrofe gaar over vore hoder, samtidig som truende skyg
ger av sociale og aandelige kampe staar i kø utenfor de
porte, som freden skal aapne ... og saa er der end ikke
det ringeste tegn til et farlig opkomme av en verdens-
Et forhold, som ogsaa bunder i det faktum, at krig i og
for sig ikke fremkalder nogen aandelig krise. Dertil er den
et altfor endefremt uttryk for en endefrem og sundt over
moden livskraft og staar i flugt med denne. De store aande
lige epoker, der har artet sig som religiøse kriser, har som
regel hat en ganske anden bakgrund, nemlig moralsk for
dærvcde, lummert stille, dekadente perioder, der lik andre
soparter har ætt sig indover indtil de har truffet paa en
livbevarende skjæbne og purret en smerte og en profet . . .
Krig og smerte og ny opblomstring, moralsk fordærvelse
og nye aabenbaringer, det er spillets gang. Og omend hverken
denne krig eller en kommende moralsk fordærvelse blir like
underfuldt frugtbar som hin blodaker, som blev kjøpt for
Judas’s forræderløn til begravelsesplads for fremmede, saa vil
de ialfald gjøre sit til at samle flere og flere til lutring under
den byrde av al verdens synd, som endnu kun de faa har
maattet bære . . . indtil massesuggestionen har tændt den
præriebrand, som engang maa komme og bringe menneske
heten til den store underkastelse. Din vilje ske! Av jord er
jeg kommen, til jord skal jeg bli.
302
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
