Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Vullum: Krigen og kristendommen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRIGEN OG KRISTENDOMMEN.
Som en synd, som noget mennesket ikke værdig.
Et av de argumenter, man til dagligdags hyppigst hører
fremholdt mot krigen, er lovbudet: «Du skal ikke slaa
ihjel.» Tusener bruker det; alle i god tro og i den sikre
forutsætning, at de ved at paaberope sig lovbudet fører
gyldig bevis. Det synes jo saa klart og liketil, og er en
enkelt handling i sig seiv forkastelig, kan den jo ikke vinde
ret ved masseutøvelse. Beviset er forøvrig ikke daarligere
end saa mange andre, der føres i marken; men det viser
paa en slaaende maate, med hvor liten omtanke man tror
at kunne gaa frem, nåar det gjælder arbeidet for den evige
fred og hvorledes man søker beviser i grams. Det neter i
anden Mosebok, kap. 2, v. 11: «Og det skedde i de samme
dage, der Mose var blit stor, da gik han ut til sine brødre
og saa paa deres byrder, og han saa en ægyptisk mand som
slog en ebræisk mand av hans brødre. 12. Da vendte han sig
hit og dit og saa, at der var ingen, og slog den ægypter og
skjulte ham i sandet.» Siden, da han fik vite at hans
o-ierning ikke var forblit skult, reiste han ut til et andet
Tand for at unddrage sig følgerne av, hvad han hadde
giort. I Ægypten var han strafskyldig. Det er klart. Men
klart maa det ogsaa være, at han for ebræerne, hvis
fører han blev, at han for Jahve, der utkaaret ham til
sit utsøkte redskap, ikke stod eller kunde staa som den
grove overtræder av et av de bud, som hadde faat plads
i den lov, der bar Moses eget navn. At Mose hadde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
