- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Seksogtyvende aargang. 1915 /
305

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Vullum: Krigen og kristendommen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Krigen og kristendommen.
slaatt ægypteren ihjel, var sikkert nok. Men derfor var han
ikke; nogen morder efter de tiders hævdede opfatning
Oveirfor en ægypter stod Mose i et ganske andet pligt
forh.old end overfor en ebræer, overfor en av sit folk en
av sune brødre.
Det viser sig i det hele, at de hellige skrifter ikke er saa
liketil at paaberope sig, nåar det gjælder spørsmaalet krig
Der «er saa altfor mange, som gjør sig det saa altfor letvint
°mi reSel er presterne ivrige forsvarsvenner. Det gjælder
ikke vort land alene, men er gjennemgaaende gjennem lan
dene Presterne har fra mange hold hørt ilde derfor. De
er Mit haanet for det. De - - presterne skulde jo være de
første til at forkynde fred. Men - - det er spørsmaalet de
maa ;gjøre sig seiv - kan forkyndelsen av fred ogsaa frem
kald« den ? Skrifterne svarer nei. De skrifter, presterne tror
og forkynder, de lærer, at like til de sidste tider vil krigen
følge: menneskene. Krigen er efter den tro, hvis bekjendere
de er, et verdensvilkaar, som det ikke staar i menneskets mast
at frigjøre sig for. Det kan bestrides, at det saa forholder
sig, at krig ogsaa virkelig er et verdensvilkaar, men at
vor religions skrifter lærer det, kan ikke med sandhet
bestrides.
Like saa litt kan det bestrides, at nåar Jahve efter for
bundet med Mose, og da han møtte ebræerne ved deres
»f"Å 7 ypten’ var det som krigsguden. Det heter jo
uttiylkkehg: Herren er en krigsmand. Seiv hævder han for
sig æren og berömmelsen ved at ha ført jøderne. Han var alene
om dlet og ingen fremmed gud var med mig, sier han. Han
bodde blandt dem i leiren. Han var deres fører. Paa de
store sagdage var han i sit element, da viste han sin magt
og styrke, saa Mose i sin lovsång kunde spørge: «Hvo er
som du iblandt guderne, Herre?» Han føltes som den
sterkeste ebræernes stammegud, den stridbare, nidkjære
ørkemgud. J
i „ Mf.l!l har Under diskussionen gjort gjældende, at der fra
dette tidlige, uudviklede standpunkt, hvorpaa vi først møter
Jahve ikke kan dragés hold bare slutninger ned paa senere tider
IM har sin folde rigtighet. Det vilde ikke være berettiget
ut Ira den guds væsen, som Mose traf, at gjøre jødedommen
305

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:28:14 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1915/0313.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free