Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Vullum: Krigen og kristendommen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krigen og kristendommen.
var beseiret, awgir her et klart eksempel. Det forholder sig
97 * l*™** Stammer de De mellem
27 o,g 28000 s*om Sargon deporterte, var hæren, presterne
embedsmændeme og den besiddelsesløse folkehop, som var
stimlet sammem i Samaria. Stordelen - det almene folk -
blev sittende paia sine jordlodder; men politisk undertvunge
uten noget fastt sted for den religiøse kultus kunde de ti
stammer ikke Jbevare og opretholde sin selvstændighet De
smeltet sammem med de omboende hedninger, gik op i dem
og forsvandt pa.a den vis av historien.
Det er klairt, at jo strammere jahvedyrkelsen blev ind
snøret til Jerusalem alene, desto mere steg den hellige by i
betydning. Dem blev uundværlig for Jahves dyrkelse Den
var en hovedhjærnesten. Men var det saa, saa kunde heller
ikke Jahve la .sit tempel falde. Jerusalem var uindtagelig
for fienden; ti rmed det stod og faldt jahvedyrkelsen, og dyr
kelsen av Jahve kunde ikke tilintetgjøres. Inden denne tanke
kreds bevægede Jesaja, den ellers saa dristige, sig. Den havde
jo ogsaa saa mieget beroligende og betryggende ved sig at
den hadde let fær at bli almen tro. Jeremts vilde dog ikke
anerkjende disse, slutningers rigtighet. Han var kommet iet
andet paa en nnaate dypere og inderligere forhold til Jahve
end de andre nnere høistemte profeter. Jeremias var en util
freds mand, der var noget bittersurt i hans maate at uttrykke
sig paa, men balk dette laa der et dypt følelsesfond. Derfor
stammer den ogssaa fra ham den enestaaende sætning i verdens
hteraturen: «Alltid trætter jeg med dig. Herre, og altid be
holder du ret » Han hører til og er vel den første i hin
skare i historien «f de store reaktionære, som ogsaa i historiens
løb viser sig at ha betinget de store, de avgjørende og be
s emmende fremsskridt. Jeremias’ freidige haab kunde heller
ikke stilne tvileme og bringe de mange spørmaal til at tie
Paa assyrernes .seiersgang steg de seirende guders anseelse’
og - spurtes dler - hvorledes forholdt det sig dog med
Jahve var han den vekere, eller skjulte han bare sit ansigt
for sit folk? Hadde han forlatt landet og saaledes overant
vordet det ? Saai kom avgjørelsen, den utskutte, den saa
frygtede, den læmge ventede. Saa faldt Jerusalem for Assur
aar 577. Jerusalcem var ikke uindtagelig. Jeremias hadde
309
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
