Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L. Dietrichson: Litt mere om «kubisme» og andre «-ismer» - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Litt mere om «kubisme» og andre «-ismer».
utydelig farve- og lysvirkning, som kunstneren av den nye
retning nu saa godt han kunde forsøkte at fremstille saaledes
som den «i virkeligheten ser ut for øiet», ikke længer i
likhet med den ældre kunst «saaledes som vi vet, at den
er». Dette indtryk (impression) gav impressionismen
dens navn. Til at begynde med fordret ogsaa impressionis
men eneherredømme i kunsten: den var likesom nu ifølge
Lexows ord kubismen «et paradoksalt uttryk for en ny tids
kunstidealer». Maleriets plastiske moment maatte vike for
det virkelig maleriske indtryks moment. Og til at frembringe
dette farveindtryk maatte et nyt middel tjene: «Farve
dekompositionen», som overførte farvernes sammensmelt
ning fra paletten til beskuerens øie og gjorde beskueren til
malerens medarbeider ved at tvinge ham til i sit øie at sam
arbeide de paa billedet ved siden av hverandre staaende
farver. Siden det nyopfundne oljemåleri for snart 500 aar
siden overførte farveblandningen fra billedflaten, hvor den i
frescotiden var foregaat, til paletten, var ingen saa stor nyhet
fremtraadt som denne farveblandingens overførelse fra paletten
til beskuerens øie. Det kunde nok beruse de unge gemytter.
Her aapnet sig en helt ny verden for kunstneriske eksperi
menter. Alt mere forfleret og utviklet man de kunstne
riske midler : kunstneren behøvde blot at fremstille hvad han
saa. og saaledes som ha n saa det, uavhængig av tradition, av
skole og konvention. Det kaldte den tid «fri» kunst. At
trasffe limpression paa kornet var kunstens opgave, at paa
virke beskuerens øie illusorisk var alt : at paavirke det, som laa
bak ved øiet, det til hvis tjeneste vi har faat øiet sjælen
var kunsten uvedkommende: «kunst» kommer av at
«kunne». Mal hvad du ser, som du ser det, saa har du
gjort din gjerning som kunstner fyldest, og la saa beskuerens
øie gjøre resten. Det klang plausibelt. Men der var kun
faa, som tænkte paa, at konsekvensen av dette syn i tidens
længde maa bli kunstens opløsning. Som bekjendt «beror
det sete paa øinene som ser», og da nu ethvert øie har sin
maste at se paa og enhver kunstner sine teorier og sine
midler for at fremstille sit subjektive syn, var impressionis
mer, det første skridt til malerkunstens differensiering i det
uendelige, d. v. s. dens opløsning. Ti for at kjæmpe frem
sin egen maate at se paa, for at skaffe den gyldighet ogsaa
22 Samtiden. 1915.
317
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
