Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L. Dietrichson: Litt mere om «kubisme» og andre «-ismer» - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
L. Dietrichson.
hos beskueren, maatte de forskjellige retninger ta sin tilflugt
til den magt, som er al kunst værste fiende: til teorien.
Enhver retning maatte forklare, hvad den gik ut paa, maatte
skrive sit program. Og kunstnerne blev næsten likesaameget
skrivende som malende. Men «grau, theurer Freund, ist alle
Theorie und grtin ist nur des Lebens goldner Baum». Man
kan betale guid for dyrt og det gjorde kunsten nu, idet
den fjernet sig fra livet og gav sig teorierne i vold. Ti nu
myldret de frem alle «isterne»: Impressionister, ekspres
sionister, naivister(!), luminister, inkohærister, syntesister,
futurister, kubister o. s. v., hver med sin enesaliggjørende
teknik og sin enesaliggjørende æstetik ti æstetikere var de
alle paa sin hals men kunstnere? Ja, hvis kunsten blot
er til for øiet og ikke tillige for det, som ligger bak ved
øiet, for sjælen, for livet da er de visselig kunstnere.
Men her ligger, det store skille. Her skilles vi, som
tror, at kunsten er til baade for sin egen og for livets skyld,
fra dem, som tror, at den blot er til for sin egen skyld.
L’art pour Tart eller Tart pour la vie? Var den saa helt be
tydningsløs, den opgave, alle tider hittil hadde tillagt kunsten,
nåar de hadde sagt, at den er til for at befrugte livet, at den
ved siden av sin rent kunstneriske opgave ogsaa har en
almenmenneskelig kulturopgave? Saa dannedes da nutidens
store slagord, de to i og for sig ganske rigtige og
sande, men av vor tid grundig misforstaatte ord: «Kun
sten er til for sin egen skyld» og «kunsten er ren
form».
Ja, visselig er kunsten likesom videnskapen og alle
ideelle livsmagter til for sin egen skyld, men man glemte, at
den er ikke blot til for sin egen skyld. Enhver idé har sit
maal baade i sig seiv og i sit forhold til andre idéer, til
helheten, til det menneskelige, til livet. Enhver idé skal
være sig seiv, men tør ikke som trollet «være sig seiv nok».
Den videnskapsmand, som glemmer eller forsmaar at gavne
livet ved sin videnskap, kalder vi en «stuelærd», den digter,
318
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
