Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. C. Hammer: Forgrundsskikkelser inden det europæiske diplomati. IV. Sergei Sasonov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forgrundsskikkelser inden det europæiske diplomati.
været i det russiske utenriksdepartements tjeneste i 26 aar.
Mesteparten av dette lange tidsrum har han med mellem
rum tilbragt i London og Rom; resten i St. Petersburg, hvor
han allerede tidlig vakte sine foresattes opmerksomhet ved
sin fortrinlige indsigt i alle orientalske spørsmaal og sin ikke
mindre udmerkede fremstillingsevne. For at kunne mestre
emnet paa første haand drev han som sekretær i utenriks
departementet selvstændige studier i orientalske sprog og fik
paa denne maate efterhaanden et usedvanlig kjendskap til
hele den side av Ruslands politik, som vender mot Asien.
Til hans tjenestetid i Rom dels som legationssekretær,
dels som minister knytter sig avgjørelsen av flere vigtige
tvistepunkter mellem Vatikanet og Rusland. Som legations
raad i London i aarene 1904—06 under grev Benckendortf,
som fremdeles er Ruslands gesandt i den britiske hovedstad,
hadde han sin vanskeligste tid i de kritiske oktoberdage i
11)04, da den russiske Stillehavseskadres forfjamsede overfald
paa den britiske fiskerflaate paa Doggerbank en stund truet
med at drive England ind i den russisk japanske krig. Det
er senere erkjendt, at Sasonov, uagtet han ikke hadde den
officielle ledelse av de daværende forhandlinger med den
britiske regjering, allikevel hadde en ikke ringe fortjeneste av
at de saa hurtig førte til et gunstig resultat.
Med disse ganske væsentlige forutsætninger for at lede
Ruslands utenrikspolitik var det Sasonov i november 1910
blev utnævnt til sin høie stilling, efteråt han i længere tid
faktisk hadde været chef for utenriksdepartementet og per
sonlig foredraget de vigtigste saker for tsaren. Hans for
gjænger Isvolski, hos hvem diplomatisk behændighet er en
betydelig sterkere utviklet egenskap end statsmandsmæssig
forutseenhet, hadde gjennom et længere tidsrum paa en
dygtig maate avviklet sit utenrikspolitiske fallitbo elter affæ
ren med Østerrike i 1908 og sikret sig gesandtstillingen i
Paris som retrætpost. Misstemningen mot Østerrike i anled
ning av annektionen av Bosnien og Herzegovina var paa
den tid i avtagende, i det mindste i det officielle Rusland,
og tsarens besøk i Potsdam senhøstes 1910 nogen faa
uker før Sasonovs officielle utnævnelse fortalte med til
strækkelig tydelighet, at man ogsaa agtet at slaa en strek over
den tyske utfordring av 1909.
323
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
