Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck: Machiavelli’s ord - II. Krisen, tvil som syke - III. Machiavelli’s ord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111. MACHIAVELLIS ORD.
Hans E. Kinck.
sig for fredens engel, mens han martret Bresria og beleiret
Firenze. Det var dem altsammen gjentageher; de kjendte
al denne paatrængende faderlighet fra før, kjendte ordene og
tankerne: at «fredens tiender» var de som ikke ydmyg lot sig
underkue. Og en av folkets fremmeligste hoder skrev vel
i tilslutning til nogen lignende engelske uttalelser at «like
overfor et slikt syn (o: Belgiens plyndring) er dette, som
heter russisk barbari for ingenting at regne. Det værste bar
bari er ikke de übrukte og dunkle kræfters utbrud, primitivt
i deres vanvittige elan, men det med koldt hode at utpønske
midler til medmenneskers nedslagtning, det at sætte mord
instinkterne i system, det metodisk at forberede tvedragtens
elementer, arrangeret for senere at legitimere krigen. ...»
Dette faar være tilstrækkelig for at gjengi de almene
synsmaater, som i disse krisens ni—ti maaneder herjet det
ellers saa tvileløse sol-folks største mænd.
Den, som har tittet i legations-indberetningerne paa
renæssansens tid, f. eks. læst nogen av de breve, Venezia’s
gesandter daglig sendte hjem til sin regjering fra Borgia
hoffet i Rom, han indser, seiv om han er lægmand, at gløg
gere øie kan umulig diplomater ha eiet; stort høiere kan
listens og fortielsens kunst neppe naa. Paa denne tid og
iblandt disse eiet Italien en aand som Niccolo Machiavelli, den
klokeste livskjender, det største geni, som renæssansen frem
bragte, et geni tillike i uforbrændelighet, ingen «slaneio»-helt,
men som halvaanderne nedover tiderne har gaat av veien
for, fordi han seiv ikke gik av veien for nogen konsekvens i
realiteternes rike. Den store gjennemborer av det politiske
hykleris drage, idet for ham éns karakter, personlighet stöp
tes til ett med éns vilje og maal, med programmet. I stil
som i stof en motsætning til sin yngre samtidige, den venale
svada-helt Pietro Aretino og til alle hans ætlinger indtil denne
dag. Ingen har som han samlet i sit hjerte renæssansens angst.
Ingen har heller som han samlet i sin hjerne renæssansens vilje.
Han stod nemlig med en statsdannende idé midt i renæs
sansen, hvis væsen var individets gjenfødelse, den enkeltes
übetingede frihet, alles strid mot alle, stod der midt i
364
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
