Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck: Machiavelli’s ord - III. Machiavelli’s ord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
d’Annunzio, av stammen Pietro Aretino.
Hans E. Kinck.
Machiavellfs ord.
være Hamlet —da vil det heller gaa under. Saaledes blev
problemet det primitive, dunkle om liv eller død. Og der
opsteg et dyrestøn fra alt folket, den sjælesykes støn av
navnløs angst: Vi kan ikke længer puste! Det der har
de ikke oplevet før som folk. Kun Machiavelli oplevet det.
Men han oplevet intet samlet folk. Han sat mutters alene
med sit støn, det utløste sig aldrig. Det var netop det som
var det grænseløse ved hans tragedie. Og hans hjerne var
gigantisk nok til at bære den ensomhet.
Det var dette som tilslut var blit situationens væsen nu
der syd. I smaa stater her nord kaldte man det: at sitte og
tælle paa knapperne.
Deres største statsmand Giolitti, rigtignok en idésnæ
ver materialist, men dog deres største og uegennyttigste stats
mand, strakte haanden ut for at læge. Det var dette støn,
han med koldt hode, og netop rakrygget, møtte med det
gamle ord om «sacro egoismo». Skjønt han blev sopt bort
og i hast maatte forlrække, overdænget med de mest skri
kende ufortjente rendestens-skjeldsord, som noget folk har
sopt sammen over et hode, saa kan han nok komme tilbake;
han har maattet overta styret før, nåar folket var bragt paa
revolutionens rand. Og i ethvert fald er det forhastet at
dømme hans politik før efter uttømmelsen av folkets «slancio»
paa slagmarken; den gamle, vantro folke-kjender kan
endnu faa ret hvem vet? Ti som Machiavelli sier : «Naar
skjæbnen gjør at folket ikke har tillid til nogen, som det jo
av og til kan hænde, idet det er blit narret saavel av situatio
nen som av mændene, saa nærmer man sig til den uundgaaelige
ruin («rovina di necessiia»). Det har ogsaa Machiavelli sagt
ensteds.
Men heller ikke dette drama savner sin komiske farve
klatt: En literær pét-en-I’air sattes av folket til dyrestønnets
første tolk.
369
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
