Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Paasche: Den norske stat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
070 Fredrik Paasche.
ansvaret for avgjørelsen blir let borte paa den lange og be
sværlige vei indom alle landets bygder.
Hvad kan vi nu vente av de forskjellige politiske partiers
stilling til statsstyrets problem?
Det falder straks i øinene, at høire, hvis opgave det skulde
være at holde statens idé høit ti den er i bedste forstand en
konservativ idé er uten tilstrækkelig standpunkt. De mange
ulykker har tat modet fra partiet og gjort dets skridt usikre.
Stundom har man hat det indtryk, at høire søkte frelse i at
følge venstre pr. slæpetaug, naturligvis et langt slæpetaug,
som kunde gi tilstrækkelig indtryk av avstand. Ofte virker
partiet som sinkeklassen i vor liberalismes skole. Det stikker
endnu fast i liberalismens slagord, mens det synes, som et
virkelig fremskridt nu maa gaa gjennem en kraftig stats
politik, der kan ha en frygtløs og ivrig radikal reformvilje,
men er konservativ, forsaavidt som den holder paa rikets
autoritet og vil opdrage os alle til at føle os som tjenere av
den fælles stat, den urgamle, som ogsaa er de nye slegters.
«Den personlige frihet», som høire saa ofte roper paa, -
kulturmenneskets frihet og ret o.s.v. hører allerede til de
sanktionerte sandheter. Nye tider med ny aktiv trang vil ha
en ny, levende dagsorden. Naar høire, overfor tanken om
brændevinsforbud f. eks., mobiliserer den personlige frihet,
virker ikke opbudet tilstrækkelig imponerende længer. Finder
den ansvarlige stat og dens sakkyndige raadgivere, at förbudet
er til nationens gavn og kan ske uten skade for riket, faar
den personlige frihet vike, her som allevegne, hvor staten
stiller krav til os. Den skal vike for staten, ikke for fler-
tallet. . ....
Det norske venstre, som i det historisk gunstige øieblik
stod under den politiske individualismes tegn, synes nu at
svinge mere over mot princippet statens frihet og ret. Det
var da ogsaa venstres unionspolitik, som la grunden til den
katastrofe, der i 1905 [gjorde vort land til en stat med alle
en selvstændig stats organer, og senere har partiet gjennem
sin koncessionspolitik stillet de centraliserende statsinteresser
i første række. En motvegt ligger vistnok deri, at venstre
fra gammel tid har været «folkets» parti og ofte virker be
drøvelig ængstelig overfor særinteresser og valgsituationer,
saa at det f. eks. kan føle sig mere forpligtet overfor væl-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
