Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. C. Hammer: Forgrundsskikkelser inden det europæiske diplomati. V. Théophile Delcassé
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forgrundsskikkelser inden det europæiske diplomati
fonetatt tyske troppebevægelser ved grænsen. Den offentlige
memnnig i Frankrike begyndte at bli nervøs. Man bebreidet
Dellcasse, at han førte en eventyrlig politik, som kunde berede
landet et nyt 1870.
Jaiures, som indtok det prineipale standpunkt, at den
Dellcasse’ske Marokko-politik ikke var bare farlig eventyr men
ogs;aa nationalt overgrep overfor en suveræn nation,’som
man skyldte visse hensyn, seiv om den ikke laa i Europa
rettet et voldsomt angrep paa Delcassé i deputeretkamrets
møte 19. april 1905. Delcassé indgav sin demission. Men
paat anmodning av kong Edward - - blev det paastaat - tok
ham den tilbake igjen tre dage efter og indvilget i at bli
staaende indtil videre.
Saa kom sultanen av Marokko efter initiativ av Tysk
land med indbydelse til den konferanse, som aaret efter
fandt sted i Algeciras. Skulde Frankrike gaa med eller ikke 9
Del cassé mente nei. Hans kolleger med den daværende mini
sterchef Rouvier i spidsen var av den motsatte opfatning
Avgjørelsen stod i et regjeringsmøte 4. juni 1905. Det endte
med at Delcassé blev enstemmig desavouert av sine kol
leger. Efter dette hadde han naturligais intet andet valo
end at gaa.
Et av de vigtigste bidrag til belysningen av det spørs
maal, som her blev avgjort for lukkede dører, er Delcassés
tale i deputeretkamret 27. januar 1908, da han lok ordet
under en debat om Marokko-spørsmaalet. Ogsaa denne gang
kom debatten til at reise sig paa grundlag av en interpella
tion av Jaurés. v
«Je demande la parole!» lød en skarp og velkjend!
stemme fra tidligere dage umiddelbart efteråt Jaurés hadde
sluttet sin tale.
Man hadde ikke hørt den paa næsten tre aar. I mellem
tiden hadde flere begivenheter bidraget til at skape en æn
dnng i den offentlige mening – deriblandt i første række
lysklands utvilsomme nederlag i Algeciras og avslutningen
av tnppelententen av 1907. Delcassés eftermand Pichon, som
aldrig har været andet end en hæderlig middelmaadighet,
hadde øket savnet efter den lille tætbyggede, spænstige re
presentant fra Paumiers. Man angret allerede, at man hadde
latt ham falde som et offer for det «frygtens felttog», som
387
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
