Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Lexow: Professor Dietrichson og kubismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Professor Dietrichson og kubismen.
naturalistiske former, men si ikke, at den er snæversynt og
teoretisk., som mener, at naturalismen er et tungvint sproo
tor en kunstner, der har noget paa hjertet. Og et døende
sprog, tordi man ikke længer tror paa den som kunstnerisk
værdi.
Tilslut et par detaljer.
Jeg bar kaldt kubismen «et paradoksalt uttryk for en
n7%s1^unslidealer»; o™ disse kunstidealer sier nu prof.
U. (s. dIJ), at de er «in casu det dekorative, stilistiske maleri»
Dette er ikke helt ut rigtig; jeg har talt om «en fri billed
kunst dcer sætter sig dekorative maal, der søker det karak
teristiske og uttryksfulde» ; jeg har talt om Gerhard Munthes
kunst paa den ene side, og om Edvard Munchs og Henrik
Sørensens kunst paa den anden side. Dette er saaledes igjen
et eksempel paa, at jeg ikke har sagt det, professoren tror at
Like nedenfor sier professor Dietrichson, at spørsmaa
let: «hr kubismen et tilfældig fænomen?» er urigtig stillet
idet han indvender, at ingen retninger kan være tilfældige ;
de har alle sine aarsaker. Dette förekommer mig at være
ordkløveri; det maa da være klart for enhver, hvad der
menes med spørsmaalet, selvom muligens ordet «tilfeldig
ikke er helt adækvat. Hvis det ogsaa her er nødvendig, at
jeg gir tanken en anden form for at bli forstaat, saa la
mig oversætte titelen saaledes: «Er kubismen et fænomen,
nvis karakter er uten sammenhæng med de bevægende
kræfler i vor tids kunst forøvrig?»
Længere ute (s. 314) meddeler prof. D, at kubismen har
vundet stor utbredelse her i Norge, større end i andre
lande, kanske med undtagelse av Frankrike. Dette er for
mig helt nyt. Jeg for min del har ikke set anden norsk
kubisme end Per Krohgs billeder paa Jubilæumsutstillingen
og et enkelt billede paa høstutstillingen 1913. Men prof.
D som bor i Kristiania, har jo bedre anledning til
at føge med end jeg har. Mit indtryk er, at norsk
malerkunst har holdt sig merkelig fri for alt, som kan kal
des kubisme.
Jeg skal slutte min imøtegaaelse her. Men iee vil
gierne faa tilfole, at jeg igrunden slet ikke tror, professor
Dietrichson og jeg er saa uenige i vore kunstanskuelser,
395
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
