Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Norsk politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det ligger nær at indanke problemet om krig og fred for
videnskapens domstol og spørre: Har ikke den samme
videnskap, som gav os herredømmet over naturkræfterne, lært
os hvorledes de skal brukes til vort fælles gavn? Hvorfor
føre krig om hvilket folk der skal herske over de andre
folkeslag, naar alle jordens folk i fellesskap kan herske over
naturen?
Dette var jo Francis Bacons store drøm (i Novum
Organum): Ikke det enkelte menneskes herredømme over andre
mennesker, ikke det enkelte folks over andre folk — de to
laveste former av ærgjerrighet —, men menneskets
kongedom over naturen. Saa langt var man naadd allerede paa
Shakespeares tid: til at tænke tanken om et fælles
menneskeland og en fælles menneskelig ærgjerrighet. Hvorfor er da
Europas folk sunket tilbake i selvødelæggende strid?
Hvordan skal vi forklare os dette tilbakefald fra arbeidende
nationers kappestrid om at bygge op høiere og høiere former av
liv og livsgavnlige værdier til en veddekamp om at ødelægge
menneskelige liv og værdier? Det er ikke forklaring nok at
si — som jeg tidligere har uttalt — at verdenskrigen er en
nemesis over de hvite folks rovbegjærlige kapløp om at dele
jorden, de farvede folks raastofrike land. Sund fornuft
maatte jo ha kunnet lede den hvite folkefamilie til at holde
sammen ialfald saa længe der endnu var stor nok «plads i
solen» for alle dens børn.
Heller ikke er det forklaring nok at peke paa at der var
en gruppe av europæiske stormagter, som paa grund av
geografisk beliggenhet og historisk tradition foruten tropisk og
subtropisk raastofland ogsaa eftertragtet landvinding i Europa,
og at verdenskrigen forsaavidt er en nemesis som straffer
skyldige og uskyldige for den rovpolitik, der betegnes ved
de tre ørnes deling av Polen og ved Bismarck-tidens
landerov som gav det nye tyske rike en arvelig belastning og
utviklet Preusser-adelen og dens efterlignere til en krigerkaste
av moderne spartiater, ensidig opammet og opøvet til krig.
Den frie tyske videnskap maatte jo ha kunnet overbevise de
styrende om galskapen i «altyskernes» drøm om en tysk
verdenserobring, større end nogen tidligere. Tysk videnskap
har git et storartet bidrag til historisk belysning av
erobringsveien, den gamle romervei, som en blindgate, der med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
