Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Norsk politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kulturvidenskap. Man har universitetsposter i samfundsøkonomi
og tildels i «statsvidenskap». Men saalænge samfundslæren
endnu ikke har opstillet almene grundlæggende love,
anerkjendt i alle lande, har man ikke dristet sig til at gjøre den
høieste og praktisk vigtigste av alle videnskaper til gjenstand
for regelret fagstudium. Den berømte engelske statsøkonom,
professor Marshall, gaar saa vidt som til at hævde, at den
«kjæmpeopgave» at grundlægge en «samlet
samfundsvidenskap» er et uopnaaelig maal, eller i det mindste et maal som
endnu ikke er isigte. Selv saa vidtskuende og med
kundskap velutrustede tænkere som Auguste Comte og Herbert
Spencer kan ifølge Marshall «neppe sies at ha gjort endog
blot en begyndelse til opbygning av en samlet social
videnskap»[1].
Betegnende for opfatningen i England er det ogsaa, at
da der skulde oprettes et fakultet ved Londoner-universitetet
for samfundsvidenskaperne, kaldte man hele læreanstalten
for The London School of Economics, for at undgaa at bruke
ord som sociologi eller samfundsvidenskap, efter hvad der
er mig fortalt av en av denne høiskoles spidser.
Og dog var allerede det syttende og attende aarhundredes
tænkere fuldt paa det rene med at en videnskabelig
utforskning av det menneskelige samfunds- eller kulturliv var av
likestor betydning som naturvidenskapen, eller av en endnu
større. Naturvidenskap og kulturvidenskap — i datidens
sprogbruk «natural philosophy» og «moral philosophy» —
stod for den unge David Hume som de to store grupper av
erfaringsvidenskaper. Og han hadde, allerede før midten av
det attende aarhundrede, det haab at kulturvidenskapen
skulde vise sig som en endda værdifuldere hjælper av
menneskene end videnskaperne om naturen.
Studier over den nyere og nyeste tids kultur har ført
mig til den overbevisning, at naar samfundsvidenskaperne er
blit hæmmet i veksten, især i løpet av det sidste hundredaar,
da hgger en stor del av skylden deri, at denne videnskap
ikke alene har bygget paa erfaring og forsøk, men været
beheftet med mytologiske forestillinger, som vistnok en tidlang
var fremdrivende og opmuntrende, men som i længden har
medført en voksende misvisning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
