Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Norsk politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jeg har i mine bøker «Brorskabets religion og den nye
livsvidenskab» og «Kampen om kjærlighet og kunst» søkt at
vise at den nyere og nyeste tids tænkere og forskere,
deriblandt endog banebrytende naturforskere, i en større grad
end almindelig paaagtet har arbeidet med «metafysiske» eller
endog mytologiske idéer. En række av tidligere forskere har
pekt paa den store rolle som græsk filosofi, især den stoiske og
epikuræiske, har øvet under grundlæggelsen av den moderne
statsøkonomi og videnskapen om folkeret. Men den græske
filosofis overordentlig store medvirkning til opbygningen av
den nyere tids videnskap har dog endnu ikke paa langt nær
været tilstrækkelig undersøkt.
I største korthet kan det sies, at den nyere tids
statsøkonomi og statslære blev grundlagt under en
aarhundredlang kamp mellem to filosofiske retninger, der kan betegnes
som ny-epikuræisme og kristelig farvet ny-stoicisme. Et mørkere
og brutalere syn paa samfundslivet (som hos Hobbes og
Mandeville) kjæmpet med et lysere, stundom optimistisk (som hos
Cumberland, Locke, Shaftesbury, Hutcheson og andre). Det
lysere, ny-stoiske syn fik i løpet av det store attende
aarhundrede overhaand hos de franske fysiokrater og hos den
klassiske statsøkonomis grundlægger i England, Adam Smith.
Naturens guddom (the Author of Nature) vilde alle skabningers
vel og styrte livshistoriens gang indirekte, gjennem de
naturlige drifter og kræfter som skaberen har nedlagt i
menneskene. De menneskelige kræfter var selve den altstyrende
verdensviljes drivhjul. Hvad det gjaldt om, var at la den
faa frit spillerum: laissez faire la nature. Alene ad den vei,
gjennem løsningen av alle «kunstige» baand paa den
menneskelige handlefrihet, fik naturens guddom (av de fleste opfattet
som identisk med de kristnes Gud) utføre sin fortsatte
skabergjerning.
Det fremhæves av John Ray[1], en av biologiens
grundlæggere, at Guds «opholdende» virksomhet i grunden er en
fortsat skabergjerning. I løpet av det attende aarhundrede
blev denne tanke utformet videre derhen, at naturens
guddom er den evig nyskapende (David Hume og Erasmus
Darwin). Gud skaper ikke direkte, men gjennem de kræfter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
