Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Norsk politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
urimeligheter ved Malthus’s grundsyn er der — efter hvad vi nu
vet om livets historie paa vor jord — ikke spor av grund
til at tro, at en arts frugtbarhet er fastsat en gang for alle,
og at den paa forhaand er beregnet paa at være en
dydsprøve. Naar planterne og de lavere dyr er ustyrtelig
frugtbare, da kan vi, saavidt jeg skjønner, ikke undgaa at betragte
denne frugtbarhet som et vilkaar for artens og arvestoffets
bestaaen. Frugtbarheten synes ialfald i det store og hele at være
avpasset efter dødsrisikoen for de nye kuld. Stor frugtbarhet
synes at være noget i likhet med en høi præmie for
arvestoffets og artstypens livsforsikring. Eftersom en art gjennem
høiere organisation vinder større livstryghet, kan
frugtbarheten nedsættes, paa lignende maate som assurancepræmien
reduceres, naar man fra træhus flytter over i stenbygning,
eller fra et land med høi dødsprocent til et land med større
gjennemsnitlig livslængde.
Naar menneskets frugtbarhet i regelen er saavidt stor, at
den stundom kan forvolde trængsel og kamp om føden og
andre livsgoder, da maa denne ulempe sees sammen med
den fordel, at et lands befolkning hurtig kan fornyes efter
en stor farsott, krig eller herjende hungersnød som følge
av uaar.
Mens Malthus betragter den overflødige frugtbarhet som
det primære og hungersnød, farsotter og krig som dens følger,
ligger det for nutidens videnskap nærmere at betragte
dødsaarsakerne som det primære og frugtbarheten som en plastisk
evne, der paa en eller anden endnu ukjendt maate er avpasset
efter graden av mortalitet. Det er derfor al sandsynlighet
for, at Malthus, og efter ham Darwin, har sat forholdet paa
hodet.
Det kan forøvrig tænkes, at levende væseners frugtbarhet
er tilpasset ikke alene efter dødsrisikoen, men ogsaa efter
adgangen til rumlig utbredelse. Stor frugtbarhet hjælper ikke
alene til at holde en stor dødelighet hos det nye kuld i schak,
men ogsaa til besættelse av nye bopladser. Saalænge den
største del av landjorden er saa litet befolket med mennesker
som tilfældet er nu, kan det neppe sies, at den menneskelige
frugtbarhet er overflødig stor. Kunde vi organisere et stort
fælles menneskesamfund efter en planmæssig og rationel
husholdning, vilde de frugtbareste nationers folkeoverskud finde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
