Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Norsk politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en lønsom anbringelse gjennem indre og ydre kolonisation.
Med en større menneskelig befolkning i Nord- og
Sydamerika, Australien, Afrika, Sibirien og visse dele av
Mellemasien vil der kunne følge en mere end tilsvarende tilvekst
av de for mennesket nyttige dyr og planter.
At vor jord engang vil kunne bli saa tæt befolket, at en
forøkelse av mennesketallet vil være ulønsomt, er noget som
villig maa indrømmes. Men ingen kan med sikkerhet si,
om ikke inden den tid den menneskelige frugtbarhet vil være
tilpasset til de nye vilkaar. Og for tiden er der endnu
overflødig plads, hvis vi kan enes om at benytte den.
Der kan derfor neppe være nogen tvil om, at Malthus
saa altfor pessimistisk paa den menneskelige frugtbarhet.
Hans sortsynte befolkningslære blev til under en voldsom
irritation og reaktion overfor en overdreven optimisme, som
efter Malthus’s mening hadde fremkaldt den franske
revolution med skrækregjeringen av 1793 og krigen med England,
foruten Godwins og andres overspændte anarkistiske drømme
om en nær forestaaende guldalder. Imot al denne
rosenfarvede radikalisme, som slog en strek over læren om
syndefald og menneskenaturens fordærvelse, gjaldt det for Malthus
at reise en uoverstigelig barrière: loven om at voksende
velstand medfører voksende folketal, som fører nedover igjen
til armod for masserne. Malthus’s lov opstod som en
lyseslukker- eller brandslukkerteori. Midt i en revolutionær
tidsalder sprøitet han en kold vandstraale paa brandfarlige
radikale fremtidsdrømme.
Men fra dette Malthus’s vrantne skyggesyn paa den
menneskelige frugtbarhet stammer en usigelig frodig yngel av
reaktionære tanker og statshandlinger, — i nogen grad ogsaa
den nuværende forfærdelige krig. Tyske og østerrikske
statsmænds haardnakkede motstand mot tanken om et
mellemfolkelig retsforbund og mot bilæggelsen av den serbiske
konflikt gjennem mægling eller voldgift stammer ikke alene fra
en mere eller mindre falsk opfatning av Darwins lære om
kampen for tilværelsen som en betingelse for livets framgang,
og saaledes indirekte fra Malthus’s befolkningslov. Ogsaa
direkte har Malthus’s fantastisk overdrevne frygt for
overbefolkning efter al sandsynlighet medvirket til at fremkalde
den store krig. Navnlig Tysklands store folkevekst bidrog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
