Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Norsk politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ganske vist mener jeg, at det er en utopi at tro paa en
varig verdensfred gjennem et folkenes retsforbund, hvis det
enkelte menneske og det enkelte folk skal fortsætte med at
eftertragte monopolfordele. For konservative mennesker, som
vil holde fast ved den nu bestaaende samfundsskik, er
fredstanken med rette en utopi. Fra deres standpunkt er der
ingen utsigt til fred paa jorden. Ti naar den enkelte vil ha
størst mulig formon fremfor andre, maa der nødvendigvis
opstaa strid.
Men efter al sandsynlighet vil det gaa med dristige
socialvidenskabelige idéer, som det saa mangen gang er gaat med
dristige idéer til mekaniske opfindelser, til eksempel
dampskibe og flyvemaskiner. Eftersom videnskapen skrider fremad,
vil det, som før stod som en utopisk drøm, vise sig at være
praktisk mulig.
Saaledes ogsaa tanken om et eneste stort
menneskesamfund, en «overstat», sammensat av mangfoldige fødererte
stater, som gjerne — om de ønsker det — kan formere sig
ved deling. Samfundsvidenskapen vil, saavidt jeg kan se
med stedse klarere røst kræve en slik organisation, som den
ene fornuftige; især efterat den har avrystet den mørke
overtro paa en overhængende fare for overbefolkning og den
derpaa byggede overtro paa naturnødvendigheten av folkenes
blodige kamp for tilværelsen.
Utopisk vil det synes de fleste, naar jeg uttaler det som
samfundsvidenskapens utvilsomme bud, at hele jorden med
alle dens tilgjængelige skatte skal være menneskehetens
fælleseie og familiegods. Der gives, saavidt jeg kan se, ingen
anden rationel husholdning med denne vidunderlig begavede
planets rigdomme, iberegnet solstraalingens gyldne regn av
energi.
Vi maa lære at drive jorden som fellesbruk, uten
monopoler for individ eller folk. Alene derved kan der
bli arbeidsfred og voksende velfærd gjennem alles arbeide
for alle.
Al videnskap er i sin anvendelse revolutionær. Saa har
det været med fysik og kemi. Saa vil det bli med kultur-
eller samfundsvidenskap. Naar fysikken har lært os at gaa
mot vinden over de store have og at virkeliggjøre
flyvedrømmen, den eventyrligste av alle oldtids-utopier, hvad vil saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
