Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik A. Th. Dedichen: Naturforskning og livssyn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naturforskning og livssyn.
til vor kunst. Den er i mange stykker en farverik skildring
av menneskelige vildfarelsers mangfoldighet. Ja, seiv i vore
dage skal en medicinsk lærebok ikke behøve at faa mange
aarene paa sig, før den faar en nyutdannetlæge til at trække
paa smilebaandet.
Og allikevel! Læser man medicinens historie med den
forstaaelse, som egne erfaringer og forskningens vanskelighet
gir en, saa ser man, at der engang har været efter omstæn
digheterne endogsaa ganske god mening i det, som synes os nu
ganske fornuftstridig. Os er tanken paa at drikke et henrettet
menneskes blod ganske vederstyggelig; men Aristoteles
lærte ut fra sin tids mystiske naturanskuelse at i det livs
varme blod bodde sjælen, og dråk man det, fik man i sig et
sjælestof, som evnet at overvinde alle sygdomme, særlig da
«den hellige sygdom», morbus sacer : epilepsi. Saa langt til
bake har denne forestilling sin rot. Og husraadet med silke
traaden kan vi følge helt tilbake til den berømte schweizer
og alkymist Aureolus Philippus Theophrastus
Bombastus von Hohenheim Pa rac el sus (f. 1493),
som lærte, at alle menneskelige dele hadde sit tilsvarende
motstykke i naturen, og at alle sygdomme i den menneske
lige krop kunde læges ved bruk av disse tilsvarende dele,
gulsott ved den gule farve, leversygdomme ved leverformede
blade av planter o. 1.
Hvor meget fantastisk der end var i denne merkelige
mands hele lære, saa betydde den dog en hel omveltning i
medicinens historie, og han er derfor ikke uten ret, sier en
kjendt medicinalhistoriker blit kaldt medicinens Luther.
Endnu skulde der dog gaa tre hundrede aar, inden læge
kimsten begyndte for alvor at vikle sig ut av de uklare na
turfilosofiske teoriers net for at folge andre videnskapers eks
empel og søke ad erfaringens vei at vinde fast fot under tot
terne. Hermed være dog intet nedsættende sagt om den filo
sofiske tænkning, som tverlom just nu blir dobbelt nødvendig.
Hipokrates hadde lært, at sygdommene hadde sin
aarsak i en feilagtig sammensætning eller blanding av legems
safterne, og denne hans lære vedblev tilbørlig avpasset ef
ter de skiftende tiders livssyn at være raadende helt til
langt ind i forrige aarhundrede. Da begyndte en anden op
fatning at gjøre sig gjældende.
427
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
