Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Katti Anker Møller: Moderskapets frigjørelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MODERSKAPETS FRIGJØRELSE.’
«Naar kvinden føder, da har hun be
svær, fordi hendes time er kommet, men
nåar barnet er født, da kommer hun
ikke mere sin trængsel ihu, av glæde
over at et menneske er født til verden.»
Der har til de forskjellige tider hersket forskjellige opfat
ninger angaaende hvorledes samfundet skulde forholde
sig til fosterfordrivelse.
Da vor lovgivning, vor retsopfatning er et produkt av
tidligere tiders, saa raader der hos os som i alle civiliserte
lande uoverensstemmelse mellem de krav samfundet paa sin
side har trodd at maatte opstille, og den betragtning at svanger
skapets avbrytelse var en sak der kun vedkom individet seiv.
Ifølge romerretten hersket den opfatning at et foster er
saa nøie forbundet med en kvinde at det maa betragtes som
en del av kvinden seiv; som romerretten uttrykte det: foetus
semper pars viscerum est. Fosteret er en del av den kvin
delige krop.
Fosterfordrivelse var derfor efter romerretten ikke strafbar.
I middelalderen førte den opfatning, som særlig da giorde
sig gjældende, til strenge bestemmelser og forholdsregler over
for den slags tildragelser, hvad der ikke bare gav sig uttryk
i straffeloven, men de skulde ogsaa ledsages av offentlige kir
kelige demonstrationer.
I vor tid synes retsopfatningen at gaa tilbake til den be
tragtning at samfundet ingen ret har til at gripe ind, offent
lige hensyn kræver det ikke. Det er en personlig affære, en
privatsak.
1 Foredrag holdt i Stemmeretsklubben, Kristiania.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
