Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Katti Anker Møller: Moderskapets frigjørelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
slutning paa frivillighetens grund.
Katti Anker Møller.
Saaledes karakteriserer statistikken disse fakta. Hvilken sum
av lidelse og sorg, av bortødslede kvindelige kræfter ligger
der bak disse kolde statistiske oplysninger.
Men alt dette vil si at kvinderne har giort sit, ja mer
end det for at forøke folketilveksten, de har git sit legeme
hen til unytlig svangerskap og fødsel og ofret av sine legem
lige og siælelige kræfter i en utstrækning som hverken har
været til deres eget bedste eller har været til gavn for
barnet. •.
Saken kan kun forklares ved at kvinderne ikke staar i
fuld frivillighet i sit moderkald. De føder bøni utover
hvad deres lyst og krafter tilsier dem at giøre, og for at op
retholde denne tvang figurerer § 245 i vor straffelov, foråt
kvinderne kan vite hvad der venter dem, hvis de vover at
giøre oprør og fri sig fra et svangerskap som er bht paa
tvunget dem. «End ikke hos dyrene finder vi et saadant
misbruk som det manden har drevet med kvinde og barn,»
sier professor August Forel.
Hensynet til barnet spiller ikke den første og avgjørande
rolle i egteskapet. «Manden gifter sig for at tilfredsstille sin
kjønsdrift,» sier professor Brandt i sin avhandling om egte
skapets hygiene.
En übegrænset tilfredsstillene av mandens driftsliv har
været det fundamentale moment i egteskapet, den væsenthgste
faktor, som kvinderne maatte underordne sig, og med børnene
fik det gaa som det kunde.
En saadan anskuelse og praksis gav man skin av gud
dommelig anordning, støttet den med lovparagrafar, og kvin
der og barn er omkommet direkte og indirekte i tusenvis.
Den gjængse og underliggende betragtning er den, at
manden skal skaffe sin kone det nødvendige underhold, til
eiengjæld lever han med hende, og hun føder ham barn «ef
ter forsynets vilje», det-vil si efter den mandlige naturs übe-
grænsede utstrækning.
Om dette er forhold som passer for manden, saa passer
det ikke i samme grad for kvinderne og er ikke heldig|for
en god barneavl.
Det nuværende egteskap er da ikke heller en sammen-
468
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
