Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Stang: Fra Norges nyeste politiske historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Norges nyeste politiske historie.
der (dem kan man jo ogsaa ha inden kredsen av sine parti
feller). At forfatteren allikevel i slutningen av sin bok gir en
skildring av Stängs personlighet, saa sterkt rosende og saapas
varm, at den i virkeligheten slåar ihjel i hvert fald det aller
meste av den kritik, han paa de tidligere blade har øslet med
er et anerkjendelsesværdig træk, som gir et langt smukkere
indbhk i forfatterens personlighet end det, man saa ofte maa
danne sig under læsningen av bokens øvrige indhold.
Av de oplysmnger, forfatteren gir, vil jeg først fremhæve
hans meddelelser om kongetoget den ste juli 1892 Han for
tæller (s. 88), at Stängs uteblivelse fra toget gjorde et eien
dommelig indtryk. Den maatte sies næsten at ha en demon
strativ karakter, kanske mer end det var nødvendig for at
bringe til almindelig kjendskap, at han ikke var enig i den
hele idé om at sympatisere med kongen paa denne maate
At heller ikke Schweigaard tok del i toget, fortæller han i
samme forbindelse. Det er ogsaa fuldstændig sandt, at begge
vægret sig for at ta del i det. Av lojalitetshensvn overfor de
memngsfæller. som hadde faat det istand, var de imidlertid
avskaaret fra at gi offentlig uttryk for sin mening, og Stang
strakte endogsaa sin lojalitet saa langt, at han i stortinget da
toget blev paa det sterkeste dadlet, hævdet overfor angriperne
at fri mænd maatte ha lov at gi sin mening uttryk- sin e«en
kntik holdt han tilbake. Det glæder mig, at Stängs og Schwei
gaards mening nu er kommet offentlig frem.
Stillingen var den, at kongen hadde negtet at ta tilfølee
beslutningen av 10de juni 1892 om eget konsulatvæsen. Om
denne kongens beslutning hadde Stang i stortinget uttalt, at
den var lattet uten nogen norsk mands raad— vel den skar
peste kritik nogen kongehandling i Norge nogensinde har
faat av en ansvarlig politiker. Ministeriet Steen, som hadde
flertal i tinget, hadde deretter begjært sin avsked, og skarpe
noter var bht utvekslet mellem kongen og præsidentkollegiet.
Mens disse begivenheter blev debattert i stortinget fandt
kongetoget sted. De fornærmelser, kongen var utsat for fra
venstrehold og den paagaaende politik, venstre nu slog ind
paa - - en politik, som jo ogsaa snart førte til et helt sam-
513
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
