Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Stang: Fra Norges nyeste politiske historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fredrik Stang.
der er grunden til, at den lille kreds, som repræsenterte Y.
K. F.s politiske særmeninger, i boken træder frem i vældige
skikkelser, saa den omtrent dækker hele det øvrige høireparti.
Hvor stor kredsen var, kan jeg ikke med sikkerhet si, da jeg
aldrig har tilhørt den. Jeg har imidlertid grund til at tro, at
den var meget liten; dens kjerne utgjorde neppe mere end
2—3 mand, og hele kredsen har vel ikke været større end
2()—3(). Nogen stortingsmand har neppe nogensinde tilhørt
den, og utenfor Kristiania var den næsten ikke kjendt. At
den allikevél efterhaanden kan ha undergravet tilliden til
høires ledelse paa noksaa mange hold, skal jeg ikke negte.
At man ikke kan ta hele Y. K. F. til indtægt for denne op
position, er utvilsomt. Da bevægelsen blev startet, blev det
paa det sterkeste understreket, at den ikke skulde ha noget
eget program eller repræsentere noget særstandpunkt (s. 61
og 62), men at det bare gjaldt at skaffe nye og yngre kræfter
til det aktive arbeide for høires synsmaater. Det var da sik
kerlig ogsaa bare de færreste deltagere i bevægelsen, som
overhodet fik kundskap om, at endel av dens spisser efter
haanden traadte i et avgjort motsætningsforhold til partiets
ledelse, og særlig til Stang. Det alt overveiende antal av för
eningens (visst ikke særdeles talrike) medlemmer trodde sik
kert, at föreningen fulgte sit program, og at dens ledere ar
beidet lojalt sammen med det øvrige høireparti. Endnu mindre
ret har man til at ta til indtægt for oppositionen de av Stängs
medarbeidere og venner, som kan ha latt sig forlede til
ved en eller anden leilighet at tale grættent om ham 1 ; det
er menneskelig og helt undskyldelig, og hadde de visst, at
deres tilfeldige utbrud senere skulde bli offentliggjort, vilde
de sikkert holdt dem tilbake eller fonnet dem noget ander-
ledes.
Det fremgaar med fuld klarhet av Yngvar Nielsens bokr
at motsætningen mellem det, han stadig kalder «Y. K. F.s
1 Jeg vil saaledes peke paa, at forfatteren stiller Friele i et helt urigtig
lys. Han var Stängs nære og oprigtige ven; uagtet de to var av meget forskjel
lig temperament, samarbeidet de i fuld fortrolighet, og Friele, som altid før
hadde været utilbøielig til at underkaste sig nogens ledelse, fulgte villig Stang
i hans politik. Naar Yngvar Nielsen citerer uttalelser av Friele, som gaar i an
den retning, maa de hero paa den misforstaaelse, som saa ofte gjør sig gjæl
dende i mundtlige samtaler: den, som har ført ordet, tror efterpaa at ha hørt
sine egne ord fra den andens mund.
516
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
