Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Stang: Fra Norges nyeste politiske historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Norges nyeste politiske historie.
sig egne konsuler, om man maatte ønske det. Merkværdig ei
det ogsaa, at det helt nye syn paa Norges statsretslige stilling
i unionen, som Yngvar Nielsens kreds efter hans forklaring
hadde, aldrig kom offentlig frem og aldrig blev utredet. Høi
res standpunkt i saken hvilte paa de grundigste historiske og
statsretslige undersøkelser, fremlagt av forskere og politikere*
som offentlig stod inde for sine undersøkelser og deres resul
tater, og som la dem frem til offentlig kritik (se nærmere
Morgenstierne: Slatsforfatningsret, 1. utg. s. 126—127). Kred
sens opfatning av Norges stilling i unionen kan selvfølgelig
ogsaa ha bygget paa undersøkelser og overveielser, men om
arten og indholdet av disse har endnu paa dette tidspunkt
saavidt jeg vet— ingen utenforstaaende faat besked; de und
drar sig derfor al kritik.
Bortset fra dette ene spørsmaal og sj)ørsmaalet om
kongetoget— formaar jeg ikke i Yngvar Nielsens bok at finde
oplysning om noget som helst klart uttrykt politisk princip,
som kom frem i hans kreds og skilte denfra det øvrige høire.
Der er i en viss periode klander over næsten alt, hvad Emil
Stang gjorde, og stadig gaar - hvis man kan tro forfatteren
kredsen mistænksom omkring og spør: hvad mon Emil
Stang nu kan finde paa? Hvad den seiv vilde gjort, faar man
derimot ikke rede paa. Hvor forfatteren forsøker at anvise
fremtidens veier, fortaper han sig overalt i blåa almindelig
heter, som ikke efterlater nogen som helst forestilling hos
læseren.
Jeg skal citere nogen av de raad, som han heretter, at
han har git sine meningsfæller samt kongen og dronningen.
Den 29de juni 1892 har han (s. 81) bedt to av høires stortings
mænd «passe nøie paa, hvad der kunde hænde, og saa be
nytte enhver chanse. Der forelaa mange muligheter.» Den
20de november 1895 træffer han igjen to stortingsmænd. Heroin
fortæller han (s. 154): «Jeg raadet dem til at holde hodet høit
og avverge, at deres meningsfæller løp over til det motsatte
parti.» Den 15de februar 1895 (s. 151) sier han til dronningen,
at kongen «fik sende b.ud til Jacob Sverdrup og formåa ham
til at passe vel paa sine folk, at de ikke fandt paa at vandre
sine egne veier.» Stadig raader han ogsaa folk til at «indta
en bestemt holdning» (f. eks.s. 71), til at «veilede opinionen gjen
nem kortere notiser, som gjengav stillingen i dens virkelig-
519
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
