Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Stang: Fra Norges nyeste politiske historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Norges nyeste politiske historie.
regjering men den passer ikke under nutidens forhold, og
den passet vel neppe helt paa Stängs tid heller.
Jeg har undertiden, nåar jeg har tat del i det politiske
liv, hat den fornemmelse, at en politisk fører bør ha sit
skjold paa ryggen, nåar han gaar i kamp mot sit partis
motstandere; for det er bakfrå, han har at frygte de farligste
angrep. Denne følelse steg sterkt op i mig, da jeg læste Yng
var Nielsens bok.
Kampene mot venstre, og især mot den Steenske politik,
var imidlertid bare en side av høireparliets og Stängs kamp
stilling i de dage. Den hadde to fronter— den ene mot ven
stre og den anden mot svenske overgrep og svensk uforstand.
For høire gjaldt det ikke bare at bekjæmpe en politik, som
ved sin utfordrande’ hensynsløshet gjorde det vanskelig at
opnaa indrømmelser fra Sverige, og som desuten satte sig
maal, som efter høires mening var uforenelige med Norges in
teresser, men ogsaa overfor Sverige at tilkjæmpe sig de ind
rømmelser, som høire. mente, at Norge hadde krav paa og
ikke kunde gi avkald paa. Emil Stängs første ministerium
satte sig til opgave at faa en ordning av det ministerielle
statsraad, saaledes at like mange norske og svenske statsraa
der skulde være nærværende ved foredraget av diplomatiske
saker, og opnaadde virkelig en slik løsning den blev
imidlertid ikke vedtat hverken i Norge eller Sverige. Hans
andet ministerium kunde ikke drive forhandlinger med Sve
rige for at søke en nyordning av det unionelle mellemvæ
rende, idet det som mindretalsministerium ikke ansaa sig for
at ha fuldmagt til det. Men det hadde et vanskelig vakthold
overfor Sverige og maatte til slutning varsle om, at forholdet
var nær ved at bli kritisk.
Mens Stängs kamp mot venstre blev ført i stortinget og
paa folkemøter og derfor kom til alle nordmænds kundskap,
blev hans kampe overfor Sverige ført i konferancer paa Slot
tet og i breve og er altsaa til denne dag skjult for publikum.
Naar de aktstykker, som belyser dem, engang kan lægges
frem —endnu er det for tidlig – vil de framvise en side av
hans virksomhet, som sikkert ikke vil reise kritik fra nogen
36 Samtiden. 1915.
541
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
