Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Stang: Fra Norges nyeste politiske historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Norges nyeste politiske historie.
sine egne indskydelser tro ha avbrutt sin privatpolitice
rende virksomhet hos kongehuset.
Det viste sig da ogsaa snart, at den dobbeltstilling, Yng
var Nielsen derved var kommet i, tvang ham til et valg. Og
han valgte kongen. Overfor ham sporer man ikke noget av
forbehold, ikke nogen begrænsning av aapenheten. Over
for sit parti blev derimot hans stilling en anden. Han var
like aktiv som før, men ikke likesaa aapen. Han fortæller
seiv gjentagne gånger, at han søkte at skjule sine hyppige
besøk paa Slottet endog overfor de mænd, som skulde været
hans nærmeste medarbeidere indenfor partiet. Han fortæller
saaledes (s. 131): Paa kaldelse indfandt jeg mig paa Slottet.
«De to statsministre (Stang og Gram) var hos kongen, og da
jeg ikke ønsket at træffe sammen med dem, lot jeg en adju
tant føre mig ind i billardsalen og vente der.» Ret som det
er i hans erindringer, træffer man da ogsaa vidnesbyrd om,
at det var ham kjært, nåar hans besøk paa Slottet ikke blev
bemerket (se saaledes Fra Johan Sverdrups dage, s. 87, 88
og 89). Jeg maa oprigtig tilstaa, at jeg ikke forstaar, hvor
dan en mand gjennem et længere tidsrum kunde bekvemme
sig til at fortsætte en virksomhet av saadan art. Fra høire
partiets side ,blev da ogsaa forholdet opfattet i dets fulde
alvor. Naar Yngvar Nielsen stadig klager over, at han ikke
fik vite nok, at han blev holdt utenfor og lignende, var det
for en stor del hans kjendte forhold som kongens bud
bærer, som voldte det.
Men det forhold, Yngvar Nielsen kom i til sit parti, er
ikke den eneste side av saken. Den anden side er forholdet
til kongen.
Selvfølgelig maa en konge ha ret til at omgaaes andre
end sine ministre og partiernes førere. Selvfølgelig kan han
ogsaa høre de raad, som utenforstaaende og ukaldede maatte
gi ham. Selvfølgelig maa han ogsaa i alvorlige forhold kunne
søke raad endog i meget vide kredse av politisk interesserte
mænd; men han skal vogte sig vel for at danne sig et fast
virkende raad utenfor statsraadet og utenfor de anerkjendte
førere. Først og fremst kanske av konstitutionelle grunde,
fordi vor forfatning kjender et statsraad, men ikke et geheime
kabinet, fordi den helt ut bygger paa den forutsætning, at
det er statsraad og storting og ikke hof, som skal staa over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
