Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. E. Berner: Den uheldige valgordning av 1905—1906
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CQ4 H. E. Berner.
gerne kunne kræve en bedre valglov, før de næste gang för
låter sine hjem for at vælge sin lovgivende magt.
Det er jo forresten ikke noget nyt i vor politiske historie,
at man av tlertalsvalg ikke kan vente sig andet end slarke
valg. Den uret og slump, som valgordningen av 1905—1906
under alle 4 valg har git prøve paa, hadde valgordningens
ophavsmænd i 1905 ferske og advarende eksempler paa. Ved
stortingsvalgene i 1897 besatte jo saaledes et av partierne med
87000 stemmer 79 tingmandspladser, medens et andet ikke
meget mindre parti, nemlig et paa 78 000, bare fik 35 av
tingpladsene; og ved valgene i 1900 gik det omtrent like galt
(117 000 stemmer sendte 77 rep., 96 000 stemmer 37 rep.). Et
tlertalsvalg, som i den grad brøt med retfærdige repre
sentationsprincipper, kaldte man den gang med fuld ret «en
umulig valgordning». Nødvendigheten av at gaa over til
forholdsvalg syntes mere og mere indlysende. Men der er
folk, som seiv i erfaringens skole aldrig blir klokere. Det
som var «umulig» i 1897, blev derfor en sørgelig umulighet
allerede i 1905.
Man maa forresten ikke dyrke statistikken som en ufeil
bar fetisch. Vælgertallene og partiernes andel i dem vilde
selvfølgelig være anderledes, om de omtr. 30 pet. stadig ute
blivende vælgere hadde hat valgpligt til at delta, som i
enkelte lande, eller om vælgerne gjennem opløsningsret eller
folkeavstemning hadde anledning til at vise sin politiske tros
bekjendelse nogen stund efter at valgagitationens stormbølger
hadde lagt sig, eller nåar der i løbet av 3-aaret var opstaat
en politisk situation, som man paa valgdagen ikke kunde ha
nogen anelse om. Kort sagt gamle Mirabeaus smukke ord
om, at nationalförsamlingen altid skal være som et speilbil
lede av vælgerfolket, maa nok i praksis altid tages cum grano
salis. Men allikevel vil vel ingen nu længer negte for, at
ilertalsvalgordningen mere og mere har dokumenteret sin
umulighet, og at forholdsvalgordningen er den ordning, som
gir folket og nationalförsamling og regjering den bedste trygd.
Det er den, som übetinget har fremtiden for sig. Den hører med
til den gjenfødelse eller förnyelse av forfatningerne, som vor
grundlov, trods alt snak om konservatisme, har gjennemgaat
i løpet av de senere 10-aar, og som de representative forfat
ninger rundt om os likeledes netop holder paa at gjennem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
