Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. E. Berner: Den uheldige valgordning av 1905—1906
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. E. Berner.
likeglade og ansvarslöse de fortrinsvis kan rekruttere sine
tropper. Ved de følgende valg i 1909 og 1912 og ikke mindst
iaar har denne tilgang av vælgere vist været en merkbar
faktor ’i valgdeltagelsen. «Partimaskinen» har visst at be
nytte sig av enmandskredsenes og flertalsvalgets aabenbare
tendens til at sænke den politiske moral, likesom ogsaa av
den mangel paa politisk erfaring og oplysning hos massen av
de nye vælgere, som ved de gjentagne sterke utvidelser av
stemmeretten for mænd og kvinder, blev kastet ind paa
vælger-markedet som voting-catle. Hvis ikke saa hadde væ
ret, skulde det vel neppe ved valget ihøst ha lykkes anarki
stiske avvæbnings-ledere at fylke sine skårer midt under ver
denskrigens farer for at ogsaa vort land kunde komme til at
dele Belgiens og andre ländes skjæbne.
Det blev trods erfaringerne fra andre lande med en
mandskredsordningen sagt, at med tlertalsvalg i de 123
vælgerkredser skulde man allikevel faa omtrent det samme
retfærdige valgresultat, som forholdstalvalg vilde gi. Efter
«de store tals lov» skulde den tilfældige overvegt et parti fik
i endel av kredsene, utjevnes ved tilfældige tap i andre, saa
at alle partier tilslut vilde faa det rette antal repræsentanter
efter deres stemmetal, og Stortinget altsaa bli et noksaa kor
rekt billede av vælgernes forskjellige opfatninger. Men valg
ordningens debut i 1906 viste noget andet. Et av partierne
fik 49 tingmænd istedenfor 43 efter vælgertallet, et andet
63 istedenfor 55, og det tredje parti 11 istedenfor 25. Den
«retfærdige utjevning» av tingmandstallet, som Vorherre til
slut saa faderlig skulde sørge for, hadde man nok ikke paa
forhaand faat Vorherres sanktion paa. Efter valget iaar har
de al grund til at be Vorherre bevare sig fra en slik för
vanskning av hvad en sand og retfærdig folkerepræsentation
skulde være. I samme grad som valgutfaldet er blit et mis
visende slumpetræf, forstaar almenheten, at valgordningen er
et misfoster, som undergraver tilliden til Storting og riks-
styre.
Opstykningen av landet i de 123 enmandskredser maatte
derimot komme som et sandt evangelium for by- og bygde*
patrioter, som vilde spekulere i at faa lokalinteresserne sat over
landsinteresserne. «Heimfødingerne» hadde faat et valg-privile
gium, et partout-adgangskort til Stortinget. Man syntes at ha
608
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
