Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. E. Berner: Den uheldige valgordning av 1905—1906
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den uheldige valgordning av 1905 — I9OG. tøJJ
ikke behøver ad lovens vei at gjøre lokalinteressen til
det første og avgjørcnde ved stortingsvalget. Hvorfor
ogsaa indskrænke konkurransen til de havarerte stats
raaders eller enkelte klassers snævre kreds? Mænd som
ikke engang nyder tillid blandt noget parti inden sit distrikt,
men tilfældigvis har gjort en kortvarig maanedstjeneste som
statister paa en statsraadstaburet bør dog ikke her
ved ha erhvervet sig et livsvarig privilegium til like
som gjøken at prøve sin lykke i fjernere smaafuglereder.
Det eneste rimelige er derfor at frigjøre sig helt for et
baand, som enmandskredsordningen ved sin karrikatur
har ført ut i sine sidste konsekvenser. Er det de i alle
henseender mest fremragende mænd, man til Jandets sande
gagn ønsker til landets styresmænd, bør man gaa til valg
under et: «væk med stavnsbaandet!»
Valgordningen av 1905 satte sluttelig galskapen i system
ved at fastsætte det normal-maal en valgkreds skulde fylde.
Systemet var forresten opfundet allerede i oldtiden av den
bekjendte Procrustes ved konstruktionen av sin normal-seng.
Det var jo uundgaalig, at, nåar hver valgkreds skulde vælge
hver én tingmand uanset vælgertal m. v., maatte vilkaarlighe
ten faa et vidt raaderum. En vælger i land-kredsene
maatte finde sig i at tillægges en mindre «valgvegb eller «valg
kraft» end en vælger i en bykreds; og en vælger i en liten
by som f. eks. Flekkefjord med sine 400 stemmeberettigede
tillagdes ved valget omtrent 20 gånger saa stor vegt som en
vælger i en av hovedstadens kredser o. s. v., o. s. v. Men
Procrustes’s efterfølgere eller efterlignere har formodentlig
glemt, at folkemængden og andre forhold ikke her i Norge
er saa uforanderlige som i Kina. Valgkredsene, eller ialfald
mange av dem, vil utvikle sig; og denne naturlige utvikling
vil være meget forskjellig, hvorav følgen vel maa bli, at snart
den ene og snart den anden valgkreds vil gjøre fordring paa
at faa sit repræsentanttal øket. Den svenske valgordning synes
derfor at være avfattet med større visdom eller syn for den
fremtidige utviklings muligheter, idet den har bestemt, at valg
kredsene skal revideres hvert 10de aar. Det hadde kanske
ikke været av veien, om ogsaa vi nu, da vi iaar kan feire
10-aars-jubilæet for vor valgordning, hadde hat en lignende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
