Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. E. Berner: Den uheldige valgordning av 1905—1906
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. E. Berner.
ledere er de uansvarlige. Det er en fare, som den offentlige
mening maa være opmerksom paa. Ogsaa i saa henseende har
forholdsvalg en opgave. Vor grundlov og valglov har en
række bestemmelser om Stortingets og regjeringens organisa
tion, virksomhet, magtomraade m. v.; men om partiorganisa
tioner med tilbehør har den ikke et ord. Vor grundlov og
lovgivning har praktisk talt git partierne carte blanche til at
indrette sig som de vil. Dette er høist eiendommelig. Riks
forsamlingen paa Eidsvold huset vistnok partimotsætninger
(selvstændighetspartiet og svenskepartiet), men de var vist
alle naivt enige om, at partivæsen i det hele var et onde. Det
var jo imidlertid uundgaaelig, at partivæsenet maatte komme
ind i verden med folkerepræsentationerne, da foikene for om
kring 100 aar siden blev utdrevet av despotismens paradis
og hadde faat tid til at æte av det politiske kundskapens træ paa
godt og ondt. De forskjellige politiske eller sociale synsmaa
ter, økonomiske eller andre interesser m. m. gjorde sig efter
haanden gjældende. Deres drøftelse førte til partier, som
selvfølgelig søkte at gjøre sig gjældende gjennem valgene.
Det er folkets eget liv og livsvilkaar, som avspeiler sig i par
tiernes skiftende valgprogrammer og i kampen for deres virke
liggjørelse. Men partiernes magt maa tøiles, deres organisa
tion og magtmidler maa kontrolleres. Man fik «syn for sagn»
for at partiorganisationens ledere kunde tilrane sig en tyrra
nisk magt over vælgernc, og navnlig nåar partiets masser til
dels utgjordes av mere noplyste og økonomisk utrygt stillede
klasser. Partimaskinen griper dem; de føres i sluttet trop
til valgurnen ; der tillates ingen ændring i partilisten (se Nor
ges offentlige statistik VI. 12, Kommunevalgene 1913 s. 15); den
«frie borger» er død, «partislaven» har avløst ham.
Tilslut har da ogsaa staten, paa samme tid som den aner
kjender partiorganisationens uundgaaelighet eller nødvendighet
og vælgernes sammenslutning i slike organisationer, til en
begyndelse maattet la lovgivningen ta sig lidt av dem. Vor for
mandskapslovs bestemmelser om parti-valglister kan her næv
nes. Og forholdsvalgets indførelse ogsaa ved stortingsvalgene
vil ha til sin forutsætning, at vælgerne som frie mænd orga
niserer sig i partier og grupper, som hver kan arbeide for
at faa sin plads i statsmagtens solskin i forhold til sin styrke.
Og derfor er det ogsaa med rette blit sagt, at den almin-
614
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
