Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anders Krogvig: Nye bøker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nve bøker
egen regning; men han er likevel den som gjennem aarene
har holdt sig nærmest det utgangspunkt, som var fælles for
ham og de fleste av hans samtidige. Ikke engang Thomas
Krags eller Sigbjørn Obstfelders digtning er saa helt og üblan
det stemningsdigtning. Ingen av vore digtere er saa utpræget
og ensidig lyrisk som Knut Hamsun og det skjønt han
yderlig sjelden har dyrket versets kunst.
Det er betegnende at hovedpersonerne i hans bedste bø
ker alle er vandringsmænd. De kommer en dag til en by
eller en grænd; hvorfra vet ingen, de har ikke fortid. Det
eneste de bringer med er et rikt og særegent sind, som er
forfmet og sykelig følsomt. Natur og mennesker og hændelser
er for dem som for digteren bare stemningsvækkere, har
aldrig selvstændig værdi eller interesse. I disse bøker er der
ikke tale hverken om utforskning eller utvikling, det hele er
et spil av skiftende stemninger. Og en dag drar vandrings
manden bort igjen, hvorhen og hvortil det faar vi aldrig
vite. Slik er alle Knut Hamsuns store bøker: «Sult», «My
sterier», «Pan», «Livets spil», «En vandrer spiller med sor
din». Det er lyrik den fineste og mest særegne lyrik vort
sprog eier.
Ogsaa hans sidste verk er en vandringsbok, men den
betegner desuten noget nyt i Knut Hamsuns produktion.
Vandringsmanden er kommet hjem til sin barndoms bygd,
og det stykke virkelighet han her møter, har reel værdi for
ham, er ikke bare stemningsvækker. Saa vidt han har Hak
ket og saa længe han har været borte, derhjemme var liver
ting kjendt og kom ham nær paany, skjønt oftest under andre
former. Og det blev ham en nødvendighet at finde traaden
som bandt nutid til fortid saa hjemstavnsbunden var
dringsmanden trods alt.
Første del av Knut Hamsuns digtning om Nordlands for
tid og nutid var romanen «Børn av tiden», som utkom
for et par aar siden. Det var en bok om en døende kultur.
I aarhundreder hadde Segelfoss været som et kongerike for
sig; det store hus ruvet som et slot mellem grændens smaa,
fattige stuer, og de store herrer paa godset naadde alle i sit
rike med sin myndige omsorg. Den sidste av herrerne paa
Segelfoss er løitnant Willatz Holmsen. Han er vist av for
fatteren tænkt større end han nu virker, i ethvert fald er han
631
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
