- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Syvogtyvende aargang. 1916 /
2

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: «Det blinde haab»

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Chr. Collin.
heten og angsten derhjemme? Eller hvordan skulde de ti
eller llere krigførende folkeslag nu ved nytaarshelgen kunne
glæde sig over at deres land atter nærmer sig solen i nyt
rundløp, hvis de ikke paa begge sider haabet at det nye aar
vil bringe dem seier og fred?
Og alle vi smaa nøitrale folk, som er vanmægtige til
skuere til dette vanvittige kraftspild, hvor alle parter betaler
en svimlende høi pris for at faa en stor del av sine bedste
sønner dræpt eller lemlæstet, en stadig høiere pris for et
stadig større slagteri, hvordan skulde vi kunne leve og arbeide
videre med godt mod uten det blinde haab om at der dog
kanske for alle jordens folk og for alle følgende tider kan
komme noget godt ut av den største og den taapeligste av
alle krige?
Den store digter, hvis geniale fantasi først undfanget tan
ken om det blinde haab og laante den til Promethevs, sin
største skabning, han hadde jo selv oplevet at se sit fædreland,
Ättika med den hellige by Athen, to gånger besat og herjet
av en overmægtig fiende. I angstfulde dage og maaneder og
aar hadde han sammen med sine landsmænd støttet sig til
det haab, som intet sikkert formaar at øine. Ti aar efter seieren
ved Marathon hadde han været med at rømme hele Ättika
og gaa ombord paa flaaten, som derefter hadde seiret ved
Salamis, mens Athen blev herjet og brændt. Men han
hadde ogsaa, før han skapte sin Promethevs, været med at
gjenopbygge Athen tifold skjønnere end det var før. Paa
ham og hans fædreland maa jeg tænke, naar det endog av
yderst velmenende «fredsvenner» sies at Belgiens og Serbiens
folk jo ikke har hat nogen nytte av at forsvare sig. Deres
land er hærtat. De kjæmper paa randen av sin fædrene jord.
Ja, men haabet lever. Haabet om at de skal gjenvinde sit
land. Til Belgiens og Serbiens og til Armeniens folk sender jeg
fra et litet land det nytaarsønske, at de maa höides oppe i
kampen av det blinde haab, indtil fredens dag lyser over deres
befriede jord.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:28:48 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1916/0008.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free