Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: «Det blinde haab»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Collin.
andet videnskabelig forsøk, ved hvis hjælp vi søker at forvisse
os om virkeligheten av en formodet lov. Seiv om loven
holder stik, vil eksperimentet kunne utføres saa klodset, at
det ikke bringer nogen visshet. Men i saa fald vil det kunne
gjentages, indtil det lykkes.
At der ligger en naturlov til grund for den utvidelse av
menneskelig samfundsdannelse, som faktisk har ført til saa
store føderationer som Amerikas Forenede Stater, kan gjerne
sies endnu blot at være en formodning. Vi har for tiden
ingen visshet for at samfundsdannelsen med held vil kunne
fortsætte at gaa fremad indtil alle jordens folk danner
et forbund av frie. Fortidens utvikling synes at peke i
den retning. Men dette er ikke nok til at ombytte haab
med visshet. Imidlertid er der sterk sandsynlighet for
at en anden livslov bekræfter formodningen om at det vil
kunne lykkes at knytte jordens folk sammen i en fælles rets
fred. Jeg sigter her til «korrelationens lov» eller den almen
sætning, at de forskjellige livs-organer (ogsaa «kultur-orga
nerne») tenderer mot harmoni og gjensidig tilpasning.
Jeg har tidligere i dette tidsskrift søkt at gjøre det sand
synlig, at den nyeste tids kaprustning og den store verdens
krig hænger sammen med en kulturel skjævhet i veksten.
Naturvidenskaperne har faat et vældig forsprang föran sam
funds- eller kulturvidenskaperne. Fysik, kemi og for en stor
del ogsaa fysiologi kan allerede «anvendes» med storartet
held. Paa disse omraader er teoretikeren ikke en drømmer,
men et praktisk menneske, en handlingens mand.
Kulturvidenskaperne staar tilbake, baade med hensyn til
teori og praksis. Det samme gjælder forøvrig ogsaa om en
meget væsentlig del av naturvidenskapen om livet. Der er
ikke endnu paa langt nær fuld klarhet og enighet angaaende
lovene for livets fremgang og tilbakegang. Men spørsmaalet
er : Mon ikke selve de praktiske resultater av de ovennævnte
naturvidenskapers fremgang likefrem tvinger os til at anstille
forsøk i retning av en mellemfolkelig statsdannelse? De nye
produktions- og kommunikationsmidler, den anvendte natur
videnskaps børn, har gjort jordens overflate til et fælles
menneskeland. Avstandene er forkortet til noget saadant som
en tiendedel av hvad de var før, eller endda meget mindre.
Paa Shakespeares tid, for 300 aar siden, kunde et hurtig-
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
