Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henri Lichtenberger: Frankrike og Elsass-Lothringen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
FRANKRIKE OG ELSASS-LOTHRINGEN.
Ved velvillig hjælp av den fraiibke legation har det lykkes redaktionen at
faa tilladelse til at trykke denne artikel i Samtiden; den er likeledes offent
liggjort i La Revue Politique Internationale. Forfatteren, Henri Lichtenberger,
f. 1864, er professor ved Sorbonne i tysk sprog og litteratur. Hans hoved
verker er : Le poéme et la legende de Nibelungen, Histoire de la langue allemande,
La philosophie de Nietzsche, Wagner poéte et penseur, Henri Heine penseur,
LAllemagne moderne et Wagner, Novalis.
Jeg er fuldstændig paa det rene med at intet er mere hen
sigtsløst end at tale om det elsass-lothringske spørsmaal i
dette øieblik. For det første fordi det nu er krudtet som
har ordet, og den som midt under kampen indlater sig paa
at tale om seierens resultater, utsætter sig let for at synes
enten meget barnagtig eller meget overmodig. Av erfaring vet
jeg desuten at der neppe findes noget spørsmaal, hvor mot
sætningen mellem fransk og tysk aand viser sig skarpere;
undersøker man den diskussion som like fra 1871 av har
foregaat mellem franskmænd og tyskere om dette spørsmaal,
saa ser man at vi taler forskjellige sprog, at navnlig vore
forestillinger om ret og magt er væsensforskjellige. Ja selv
hvor det gjælder de simple kjendsgjerninger, som det skulde
synes let for kritiske mennesker at fastslaa, er forskjellen i
vurdering og fortolkning saa dyp at begge parter straks føler
sig fristet til at mistænke hverandre for mangel paa for
staaelse eller for ond vilje. Hvad kan det saa tjene til at
snakke? Det er nok at slaas.
Allikevel vilde jeg ikke svare nei til Deres opfordring
om at uttale min opfatning av spørsmaalet. Kanske er det
ikke ganske unyttig at en franskmand, av elsassisk oprindelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
