Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henri Lichtenberger: Frankrike og Elsass-Lothringen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Henri Lichtenberger.
vilje til at føre krigen «jusqu’au bout», d. v. s. «indtil den
seier som jager fienden ut av vore territorier, baade de som
har lidt under invasionen i flere maaneder, og de som har
lidt under den i mange aar».
Den franske vilje er altsaa fuldstændig klar. Vi har,
for at si det endnu engang, ikke tat krigen for at gjen
erobre Elsass-Lothringen: det har aldrig været vor hensigt
at utslette et attentat paa folkeretten ved en forbrydelse mot
menneskeheten; ingen tysk procedyre vil kunne frata os den
overbevisning at det er Tyskland som først har trukket
sverdet og tvunget os til at drage det; men fra det øieblik
blev vor bestemmelse tat; gjennem regjeringschefens og
giennem statschefens mund har det franske demokrati høi
tidelig erklæret at det ikke vil nedlægge vaabnene før
Frankfurterfredens uret er gjort god igjen.
For fransk bevissthet staar vor gjengjældelse som absolut
og aabenbart retfærdig.
Det er for os helt umulig at fæste den ringeste lit til
den historiske argumentation hvorved tyskerne overfor sig
selv og overfor den civiliserte verden har søkt at retfærdig
gjøre anneksionen av Elsass-Lothringen. Som bekjendt har
de altid villet gjøre gjældende Tysklands «historiske ret» til
Elsass og Lothringen, som av Ludvig XIV ved svik blev revet
bort fra det hellige keiserrike, og de har derved søkt at frem
stille anneksionen i 1871 som en tilbakeerobring. Har virke
lig denslags betragtninger nogen beviskraft for den tyske
intelligens? Eller er de simpelthen lærde advokatindlæg, som
har til hensigt at lægge en sømmelighetens kaape om en
meget realistisk attråa og at gi et skin av berettigelse til
magtens avgjørelser? Man har i den sidste tid ofte citert et
(forøvrigt apokryft) ord av Fredrik 11, som kunde faa en til
at tro at for de klart bevisste tyskere er det den sidste
hypotese man bør anse for rigtig. Hvordan det end er, til
staar vi ihvertfald at for den franske sunde sans kan for
sikringen om Tysklands historiske ret til de annekterte pro
vinser ikke staa sig. Vore historikere har utkjæmpet lærde
og høist interessante feider med de tyske historikere an-
24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
