Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henri Lichtenberger: Frankrike og Elsass-Lothringen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frankrike og Elsass-Lothringen.
fredshet ved at høre befolkningen reise kampropet Elsass for
elsasserne, og de har skyndt sig at erklære at Tyskland
ikke kunde ha noget imot utviklingen av en «legitim parti
kularisme». De har gjentat i alle tonearter at den antityske
opposition i Elsass var ophørt baade i de brede lag og i
borgerskapet, og at den kun holdt sig hos en liten gruppe
uforsonlige, som indskrænket sig til en gold dyrkelse av
Frankrike og den franske tradition, at disse misfornøiede
forsvandt efterhvert, at deres indflydelse paa folket stadig
avtok, og at saaledes forholdene i Elsass utviklet sig paa
bedste maate.
Denne «optimistiske» fortolkning, som det officielle Tysk
land gir av utviklingen i Elsass, er efter min opfatning fuld
stændig feilagtig og staar i aabenbar strid med kjends
gjerninger, som er fuldt fastslaat. I denne artikkel kan jeg
ikke finde plads til en detaljert giendrivelse, da maatte jeg
fortælle alle de senere aars historie i Elsass. I ti aar har
jeg i forskjellige tidsskrifter Revue de Paris, Opinion,
Europé nouvelle, Revue alsacienne illustrée fulgt den
elsassiske motstand mot germaniseringen. Jeg kan her ind
skrænke mig til at gi et kort resumé av mine iagttagelser,
som jeg andensteds har fremstillet mere utførlig.
De senere aars kamp for selvstyre i Elsass er, nåar man
ser nøiere til, ikke andet end en fortsættelse av den tidligere
protestpolitik. Paa den ene side var ren og likefrem protest
ikke en politik som elsasserne kunde holde paa med i det
uendelige. De kunde ikke altid leve ien tilstand av latent
revolution, av lumsk oprør mot seierherrerne; de kunde ikke
la være at interessere sig for hvordan de blev styret, og uten
videre overlate administrationen til tyske funktionærer, hvis
latterligheter de moret sig med at fremhæve; de kunde ikke
forsømme sine materielle interesser og sætte hele provinsens
rigdom paa spil ved at stille sig altfor uforsonlig og negte
at bøie sig for de faktiske forhold. Og paa den anden side
kunde ikke kampen mot germaniseringen fortsætte i de
gamle former. Protesten som reiste sig mot selve anneksionen,
gav tyskerne altfor bekvemme paaskud til undertrykkelse.
Det var nyttigere for elsasserne at stille sig paa de fuld
byrdede kjendsgierningers grund og simpelthen at kræve av
sine undertrykkere den fælles ret, retten til at være tyskere
27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
