Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. E. Berner: Forholdsvalg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. E. Bfrrner.
valg 24 repræsentanter, mens de øvrige 93 valgkredser frem
deles er enmandskredser, hvis flertalsvalg dog i nogen grad
faar en motvegt ved 231 saakaldte «tillægsmandater». Grund
lovens §32 uttaler nemlig: «Til sikring av en likelig repræ
sentation av de forskjellige anskuelser blandt vælgerne be
stemmer valgloven valgmaaten, og de nærmere regler for valg
rettens utøvelse, herunder hvorvidt forholdstalsvalgmaaten
skal føres igjennem i eller titen forbindelse med enkeltmands
kredsene.» Ved denne grundlovsbestemmelse synes det altsaa
fastslaat, at forholdsvalgmaaten skal tages med ved folke
tingsvalget; valgloven skal kun fastsætte den nærmere form
for valgmaaten. Særlig opmerksomhet vil vistnok for
holdsvalg i forbindelse med enmandskredser tildrage sig. Det
er vel nærmest kun en nødutvei til bruk, hvor det reiser
sig særdeles vanskeligheter for at faa det rene forholdsvalg
gjennemført i større ilermandskredser. Det er ikke prøvet
andensteds, og man imøteser i Danmark med adskillig tvil
de erfaringer, man der vil hoste ved første valg. Det kan
iøvrig bemerkes, at denne ordning ikke som den Andræske
er en dansk opfindelse. Den er i 1905 bragt i forslag av den
1 Av disse 23 «tillægsmandater tilfaldcr 9 øerne, som har 50 valgkredser,
og 11 Jylland, som har 62 kredser. Øerne og Jylland danner to særegne områa -
der. For de 3 gjenværende tillægsmandater betragtes det hele land som et særskilt
valgomraade. Fordelingen av disse tillægsmandater foretages efter at valget i
enmandskredsene er avgjort, idet man av de avgivne stemmesedler (lister) be
rcgner, livor mange tillægsmandater hvert parti efter sit stemmetal har krav
paa, særskilt for øerne og særskilt for Jylland. De saaledes utkomne stem
metal læggcs sammen og deles med anfallet av hvert omraades kreds- og til
lægsmandater, altsaa for øerne med 50 og for Jylland med 62. Med den ut
komne kvotient divideres saa hvert partis stemmetal. Naar det saaledes er ut
fundet, hvor mange mandater hvert parti i forhold til sin størrelse har krav
paa, fordeles de 23 tillægsmandater mellem de partier, som ikke har faat sit
fulde antal mandater ved kredsvalgcne. Deretter fordeles da de 3 lands-tillægs
mandater efter de foran nævnte principper. Tilslut avgjøres det da, hvilke per
soner tillægsmandaterne skal tilfalde indenfor hvert av partierne.
Valgmaaten er som det vil sees temmelig indviklet. Men gjennem den hele
ordning gaar den tanke, at det er en pligt at ta hensyfl til de mindretal, som
ikke har faat sine kandidater frem ved kredsvalget i de 93 kredser. Den hele
ordning er tilblit gjennem en længere kamptid og efter forskjellige kompro
misser. For dem, som muligvis kan ønske nærmere greie paa ordningens
mange enkeltheter, henvises til den nye grundlov og valglov samt den korte
og koneise forklaring, som er git i dansk «Juridisk tidsskrift» for 1915,
s. 388—412.
40
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
